Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
190
MENNESKETS LEGEME
Blodfarvestoffet i det sin Farve fra rød til graa, og det er derfor
altid let at se, om Kød gennem hele sin Tykkelse har været udsat
for en saadan Varme.
Ved Dampkogning, hvor Kødet kun udsættes for Paavirkning af
Vanddamp paa 100 Gi'., afgiver Kødet næsten lige saa meget som
ved Kogning med Vand.
Ved Stegning af Kød udsættes dette for tør Varme, som i de
ydre Lag af Kødet kan stige til 120 Gr. og der over. Ogsaa ved
denne Behandling udsveder Kødet en Del flydende Æggehvidestoffer,
men disse koagulerer straks og tørrer ind; ved Varmens Paavirk-
ning omdannes de dernæst til de stærkt smagende brankede Stoffer,
som findes i den haarde Skorpe om Stegen. 100 Dele raat Kød giver
omtrent 56 Vægtdele godt gennemstegt Steg, men naar man paa engelsk
Maade kun gennemsteger Kødets ydre Lag, medens det i det indre
holder sig rødt og blodfarvet, saa taber det noget mindre i Vægt,
Man nyder i Almindelighed ikke Kød af ældre Dyr, før det har
hængt i nogle Dage; der udvikles i denne Tid en Syre, Mælkesyre,
i Muskelvævet, som gør dette noget mere tilbøjeligt til at skilles i
sine enkelte Dele og følgelig noget mørere; sejgt Kød af gamle Dyr
bliver ligeledes mørere ved at ligge i Eddike. Man maa i øvrigt
vogte sig for at lade Kød hænge for længe, idet der da kan ud-
vikle sig meget farlige Gifte, de saakaldte Ptomainer eller Liggifte
i Kødet, og disse er saa meget farligere, som de ikke med Sikker-
hed tilintetgøres ved Ophedning til Kogepunktet. Det er derfor
ganske forkert, naar man har ladet Vildt hænge saa længe, at en
begyndende Forraadnelse var ganske let at iagttage ved Syn og
Lugt, og man har ikke saa helt sjælden iagttaget dødelige Forgift-
ninger foraarsagede ved at spise fordærvet Kød.
De øvrige Tilberedelsesmaader af Kød har væsenlig til Hensigt
at bevare det saaledes, at man forhindrer Forraadnelsen fra at ind-
træde Dette kan man allerede opnaa ved at opbevare Kødet i en
Temperatur, der er under Frysepunktet eller kun faa Grader der-
over, og man har i vore Dage efter stor Maalestok anvendt denne
Metode for at sende Kød langt bort, f. Eks. fra Australien til Eng-
land. Naar saadant kunstig afkølet Kød kommer i almindelig Tem-
peratur, indtræder Forraadnelsen meget hurtigt, og man maa derfor
anvende det straks, efter at det er tøet op.
Der er gjort mange Forsøg paa at gøre Kød holdbart ved at be-
handle det med kemiske Stoffer som Salicylsyre, Borsyre o. lign.,
men disse Metoder har den uheldige Side, at de anvendte kemiske
Stoffer trænger ind i Kødet og ikke kan fjernes igen, og at de gør
Kødet mindre brugbart som Næringsmiddel idet Nydelsen af Kød,
der er behandlet paa denne Maade, kan give Anledning til alvorlige
Sygdomstilfælde. Ved hermetisk Henkogning kan man bevare Kød
i meget lang Tid ligesom ved at overhælde Kødet med et Lag Talg
og lade Kødet koge heri; saa at Luften ikke senere kan trænge ind
gennem det størknede, beskyttende Fedtlag.