Menneskets Legeme

FØDEMIDLERNE 193 Hvert Æg indeholder en lille Unge med 6 Kroge. Fortæres nu et saadant Æg af et Svin, opløses dets Skal i Svinets Mave og Bændelormungen borer sig gennem Tarmvæggen og gaar ud i Musk- lerne, hvor den udvikler sig til en Tinte. En Tinte er en Blære paa indtil en Ærts Størrelse, der indeholder en Vædske, og som er krænget ind i sig selv paa den ene Side og her bærer et Hoved, der ganske ligner Bændelormens Hoved. Naar et Menneske spiser Svinekød, der indeholder levende Tinter, danner hver Tinte en Bændelorm, idet Hovedet suger sig fast i Tarmen og begynder at skyde Led frem. Oksetin te-Bændelormen bliver endnu længere, idet den kan naa en Længde af 14—15 Alen; dens Hoved har ingen Krogkrans, men kun de 4 Sugeskaale; dens Tinte findes i Oksens Muskulatur, men i øvrigt er dens Udviklingshistorie ganske ligesom Svinetinte-Bændel- ormens. Tidligere var Svinetinte-Bæn- delormen den hyppigste i Dan- mark, men i den senere Tid er Oksens blevet den almindeligste. Den tredje Bændelorm, som man kalder den brede, er for- holdsvis sjælden hos os, men forekommer hyppigt i de russiske Østersøprovinser og i Finland; dens Hoved har ingen Krogkrans og kun 2 Sugeskaale, og de en- kelte Led er bredere end hos de to før omtalte Bændelorme; den udviklede Orm kan naa en Længde af 12 Alen. Dens Tinte lever i Gedden og andre Ferskvandsfisk. Medens Oksens, Svinets og 1 2 Fig. 148. Menneskets brede Bændel- orm. 1 Stykker af Bændelormen, naturlig Størrelse, 2 Tinten (forst.). Geddens Tinte udvikler sig til Bændelorm i Menneskets Tarm- kanal, findes hos Hunden en Bændelorm, hvis Tinte kan ud- vikle sig hos Mennesket lige saa vel som hos Oksen, Svinet og Faaret. Denne Tinte, som man 'kalder Ekinokok, er en meget stor Blære, der kan naa Størrelsen af et stort Æble og der over, og som udmærker sig ved at inde- holde flere Bændelormshoveder.