Menneskets Legeme

192 MENNESKETS LEGEME forskellige Sygdomme ved Nydelse af smittebringende Kød. — For det første er der en hel Række Snyltedyr, som er fælles for Hus- dyrene og Mennesket paa den Maade, at de under en vis Periode af deres Liv opholder sig i Dyrene og navnlig i deres Muskler, medens de opnaar et andet Udviklingstrin, naar de kommer ned i Menneskets Fordøjelseskanal. De vigtigste af disse er Bændelormene og Trikinen. Af Bændel- orme findes der adskillige Arter; de tre hyppigste er Svinetinte- Bændelormen og Oksetinte-Bændelormen samt den saakaldte brede Bændelorm. Svinetinte-Bændelormen lever i Menneskets Tarmkanal og bliver Fig. 147. Svinetinte-Bændelormen. 1 Larve med seks Kroge (stærkt forst.), 2 Tinte (forst.), 3 Tinte med udkrænget Hoved (forst.), 4, a Stykker af Bændelormen i naturlig Størr., b Hovedet (forst.). 5—6 Alen lang, den op- tager sin Næring gen- nem Huden og har ikke nogen Tarmkanal; til- syneladende er en Bæn- delorm en lang leddet Orm, der fortil bliver ganske tynd, næsten traadformet og her ender med en lille Op- svulmning — Hovedet —, der sidder fast i Tarmens Slimhinde; jo længere man kommer bort fra Hovedet desto større og bredere bliver de enkelte Led. Zoolo- gerne har imidlertid fundet, at en Bændel- orm ikke er et enkelt Dyr, men en hel Ko- loni af Dyr, som dannes fra Hovedet ved Afsno- ning af Led som en Art Knopskydning. Da Led- dene stadig kommer frem lige bag Hovedet, er det altsaa de yngste og mindste Led, som findes her, og efterhaanden som de vokser og bliver ældre, skydes de længere tilbage i Rækken. Det lille Dyr, som er Ophav til hele Bændelormen, er forsynet med en Krans af smaa Kroge og med 4 Sugeskaale, med hvilke det holder sig fast. Efterhaanden som Leddene bliver modne, bliver de opfyldte af talrige Æg, og de ældste Led løsnes efterhaanden og føres ud med Tarmudtømmelserne, som ogsaa kan indeholde løse Bændelormsæg.