Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
FØDEMIDLERNE 195 Kød med sort Stempel bør altid underkastes en særlig stærk Kogning eller Stegning, da alle Sygdomsspirer, hvad enten de er Bakterier eller Snyltedyr, gaar til Grunde ved i nogen Tid at op- varmes til Kogepunktet; men i øvrigt gør man fornuftigt i at gen- nemføre den samme Forsigtighed ogsaa lige over for første Klasses Kød. Det var jo dog muligt, at Dyrlægen havde overset en lille Tinte eller en tuberkuløs Kirtel, medens man er fuldstændig sikker mod enhver Smitteoverførelse, naar Kødet er gennemkogt eller gennem- stegt saaledes, at det helt igennem har mistet den røde Farve og er blevet graat. Blod er et værdifuldt Næringsmiddel, da det indeholder c. 20 pCt. Æggehvidestoffer; imidlertid gaar en Del af disse til Spilde, naar man pisker Blodet for at det skal holde sig flydende. Æg er et godt Næringsmiddel; tager man Hønseægget som Hel- hed, indeholder det 12 pCt. Fedt og 13 pCt Æggehvidestof; men tager man Æggehviden og Blommen hver for sig, indeholder Ægge- hviden kun meget ringe Mængde Fedt og 13 pCt. Æggehvide, me- dens Resten er Vand; Blommen indeholder derimod 31 pCt. Fedt og 16 pCt. Æggehvidestof. De Fødemidler, som vi faar af Dyreriget, er altsaa særlig rige paa Æggehvidestoffer og Fedt, medens de kun indeholder ringe Mængde Kulhydrater; vi skal nu se, at de Næringsmidler, som Planteriget yder os, viser det modsatte Forhold, idet de indeholder mange Kulhydrater, men ringere Mængde Æggehvidestof og Fedt. KORN OG BRØD. Hos alle Kulturfolk, der er kommet ud over Nomadetilstanden og ernærer sig som Agerdyrkere, spiller Kornsorterne en ganske overvejende Rolle ved Ernæringen. I Norden er det væsenlig Rug, Havre og tildels Byg, der an- vendes; i de tempererede Egne Hvede, og lidt længere mod Syd Majs, medens Ris og Durrha fortrinsvis dyrkes og anvendes i Tro- perne og de subtropiske Egne. Kornsorternes Næringsværdi er noget forskellig, men ogsaa Behandlingsmaaden har Indflydelse paa Melets Sammensætning; de gammeldags Møller underkaste Kornet kun en enkelt Knusning mellem 2 Møllesten, og Melet er derfor groft, indeholder en Del af Skallen, men ogsaa ret meget af de ægge- hvideholdige Lag, der ligger i Kornet tæt under Skallen; de moderne Dampmøller, i hvilke Kornet passerer gennem flere Malinger, giver forskellige Arter Mel, finere og grovere. De fintmalte Melsorter indeholder mere Stivelse, mindre Æggehvidestoffer, men er til Gen- gæld fri for de ufordøjelige Smaastykker af Skallerne; i de grovere