Menneskets Legeme

218 MENNESKETS LEGEME byggede som Hjærnen selv, og derfor kan betragtes som Udløbere fra denne. I Sanseorganerne ender Nerverne i ejendommeligt byggede Celler, der kun modtager enkelte bestemte Indtryk, Lyd, Lys, Smag o. s. v., og det enkelte Sanseorgan er bygget for at samle, forstærke og ordne disse enkelte Indtryk samtidig med at andre udelukkes. I Bevægeorganerne ender Nerverne i lange Traade, Muskeltræv- lerne, der har den Egenskab at svare paa visse Pirringer ved en Sammentrækning, en Forkortning, hvorved Traadens Ender nærmes til hinanden. Samlinger af saadanne Muskeltrævler kaldes Muskler og det er ved Musklernes For- kortninger, at de forskellige Dele af Legemet forandrer Stil- ling indbyrdes og i Forhold til Omgivelserne. Hos de laveste Dyr, Blød- dyrene, svarer Formforandrin- gerne og Bevægelserne i Stør- relse til Sammentrækningen af de anvendte Muskler, hvorimod der hos Mennesket, som hos de andre Dyr, der sammenfattes under Begrebet Hvirveldyrene, fremkommer Forandringer og Bevægelser, der langt overtræffer Forkortningen af Musklerne. Dette beror paa, at Musk- lerne er fæstede paa faste, stive Dannelser, Knoglerne, der er saaledes forbundne indbyrdes, at de virker som Vægtstangs- arme, hvor Musklerne virker paa et Sted i Nærheden af Drejningspunktet, medens den frie Ende udfører Bevægelsen i flere Gange forstørret Maalestok. Knoglerne, som i Forening danner det, vi kalder Skelettet, er det faste Grundlag for hele det menneskelige Legeme. Det giver Fæste for saa godt som Fig. 151. Ved Sammentrækning af Lægge- musklen hæves Hælen et Stykke, svarende til Forkortningen, men Fodspidsen sænkes et meget større Stykke. alle Musklerne, det danner beskærmende, faste Hvælvinger til Be- skyttelse af de for Livet vigtigste Organer, idet Hjærnekassen om- hyller Hjærnen, Hvirvelsøjlen Rygmarven, og Brystkassen Hjerte og Lunger. Skelettet er ligesom det Stillads, hvor over hele det menneskelige Legeme er bygget, og vi begynder derfor med det.