Menneskets Legeme

 MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER. INDLEDNING. De Livsytringer, som er fælles for alle levende Væsner, nemlig Aandedræt, Ernæring og Kredsløb, sammenfattes i Almindelighed under Betegnelsen de vegetative Livsytringer, idet man herved ud- trykker, at det er dem, som muliggør og betinger den egentlige Livsvirksomhed, og de findes, om end i meget forskellig Form, hos baade Planter og Dyr. Men disse sidste er tillige i Besiddelse af en Række Organer, som gør det muligt at indvirke direkte paa Omverdenen og modtage Indtryk fra denne. Det sær- egne for Dyrene er den sjæle- lige Bevidsthed og de af Be- vidstheden afhængige ydre Ap- parater, der fremkalder Bevæ- gelser og modtager Sanseindtryk. Midtpunktet, Centrum, for disse de animale Livsytringer er Hjærnen, Bevidsthedens Sæde. Til Hjærnen ledes alle Indtryk fra Omverdenen og fra selve det dyriske Legeme, og fra Hjærnen udgaar den Pir- ring, der ytrer sig som Bevæ- gelse. Hjærnen har til sin Fig. 150. Apparat, der viser, hvorledes Musklen M forkortes ved elektrisk Pirring af Musklen selv eller dens Nerve. Raadighed en Række fjærnere, perifere, Apparater, der muliggør denne Vekselvirkning mellem Ind- tryk og Bevægelse. Det er dels Organer, ofte af meget indviklet Bygning, som mod- tager Indtrykkene, Sanseorganerne, og dels Organer, som udfører Bevægelserne, Bevægeorganerne. Begge disse staar i Forbindelse med Hjærnen ved Ledningstraade, Nerverne, der for en stor Del er Vilh Jensen: Menneskets Legeme 21