Menneskets Legeme

220 MENNESKETS LEGEME nemtrukket med forskellige Kalkforbindelser, saaledes at omtrent den ene Tredjedel af en Knogles Vægt er Kalk, dels i Forbindelse med Kulsyre, dels med Fosforsyre. Ser man i Mikroskopet ved et Par Hundrede Ganges Forstør- relse paa en ganske tynd Skive af en Knogle, opdager man en Mængde linseformede smaa Hulheder, der er adskilte ved temmelig brede faste Strøg, gennem hvilke de staar i Forbindelse med hver andre ved fine, grenede Kanaler. lige Knoglecelle, der er en lille uregelmæssig kantet Celle med stor Kærne. Tid- ligere antog man, at disse Knogleceller ved Hjælp af fine Udløbere gennem Ka- Det er de saakaldte Knoglelegemer. Inde i Hulheden opdages ved særlige Fremgangsmaader den egent Fig. 155. Tværsnit af Knogle (350 G. forstørret). Knoglelegemerne sorte. Fig. 154. Benceller i deres Huler, n Kærner, p Celleslim, c Benhulens Væg. nalerne stod i forbindelse med hverandre. Denne Anskuelse er nu forladt og man mener kun, at Kanalerne har Betydning som Saft- veje, der fører Næring til de forskellige Knogleceller. Knoglelegemerne er ordnede meget forskelligt i de forskellige Knogler, afhængig af deres Form og Bygning. I de lange Knogler, i Laarbenet f. Eks., skelner man mellem et Midtstykke, Diafysen, beklædt med Benhinden, og to Endestykker,