Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKELET OG MUSKLER
221
Epifyserne, der bærer de bruskklædte Ledflader. — Midtstykket
danner et Rør, hvis Væg bestaar af tætliggende Lag af Knoglevæv,
dannende en massiv fast Masse. Ud mod Overfladen og ind mod
Marvhulen ligger Benlegemerne ordnede lagvis, dannende regelmæs-
sige Flader, hvorimod de i Midten af Væggen er ordnede i kreds-
runde Lag, omkring de fine Kar, der tilfører Knoglerne Næring.
Disse Kar løber i større grenede Kanaler, de saakaldte »Havers
ske Kanaler«, og stammer alle fra en enkelt Pulsaaregren, som gaar
ind i Knoglen, omtrent paa Midten gennem et Hul,
enhver større Knogle.
Inde i det Rør, som danner Laarbenets Midt-
stjjJcke, findes et aflangt sammenhængende Hulrum,
Marvhulen, fyldt med Benmarv.
Helt anderledes er Endestykkerne, Epifyserne,
byggede. De har yderst kun en tynd Skal af fast
Benvæv, medens Rummet indvendig er fyldt med
en Masse, man har sammenlignet med en Svamp;
det er nemlig gennemkrydset af et tilsyneladende
uregelmæssigt og forvirret Virvar af tynde Ben-
bjælker, mellem hvilke der dannes sammenhængende
Marvrum. At disse fine Bjælker imidlertid ikke er
saa forvirrede, som man kunde tro, fremgaar deraf,
at de ved nærmere Undersøgelse har vist sig at
være anbragte saa nøjagtig i Overensstemmelse med
de matematiske Regler, der gældel' i Mekaniken, at
selv den kyndigste Ingeniør ikke kunde have op-
naaet saa stor Styrke ved saa lidt Byggemateriale,
noget som netop er Idealet i Ingeniørkunsten.
De flade Knogler, f. Eks. Issebenet, er bygget
paa lignende Maade som de beskrevne Endestykker,
med en tynd fast Plade paa begge Sider og ind-
vendig fine Bjælker og smaa Marvrum. I nogle
ganske tynde Ben, som f. Eks. Taarebenet eller
Sibenet, er der kun en enkelt tynd Flade uden
Marvrum.
Marven er et af de betydningsfuldeste Væv i det
menneskelige Legeme, idet største Parten af de røde
Blodlegemer og flere Former af de hvide Blodlegemer
dannes her. Dette gælder dog kun al Marven hos
yngre Individer, hvor den i alle de forskellige
marvholdige Knogler viser sig tydelig rød og stærk
som let ses paa
Fig. 156. Læng-
desnit af Laarben
af Menneske; i
indtørret Tilstand.
blodholdig, be-
staaende af et tæt Cellcvæv, hvor man træffer de hvide og røde
Blodlegemer paa alle Udviklingstrin blandede tilsyneladende uden
Orden mellem hverandre. Hos det voksne, sunde Individ, hvor
Væksten er afsluttet og Bloddannelsen foregaar mindre rask, er
Marven i de fleste Rørknogler forandret til en gullig, fedtholdig,
geléagtig Masse, der mest bestaar af Fedtceller, hvorimod Marven i de