Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
SKELET OG MUSKLER 221 Epifyserne, der bærer de bruskklædte Ledflader. — Midtstykket danner et Rør, hvis Væg bestaar af tætliggende Lag af Knoglevæv, dannende en massiv fast Masse. Ud mod Overfladen og ind mod Marvhulen ligger Benlegemerne ordnede lagvis, dannende regelmæs- sige Flader, hvorimod de i Midten af Væggen er ordnede i kreds- runde Lag, omkring de fine Kar, der tilfører Knoglerne Næring. Disse Kar løber i større grenede Kanaler, de saakaldte »Havers ske Kanaler«, og stammer alle fra en enkelt Pulsaaregren, som gaar ind i Knoglen, omtrent paa Midten gennem et Hul, enhver større Knogle. Inde i det Rør, som danner Laarbenets Midt- stjjJcke, findes et aflangt sammenhængende Hulrum, Marvhulen, fyldt med Benmarv. Helt anderledes er Endestykkerne, Epifyserne, byggede. De har yderst kun en tynd Skal af fast Benvæv, medens Rummet indvendig er fyldt med en Masse, man har sammenlignet med en Svamp; det er nemlig gennemkrydset af et tilsyneladende uregelmæssigt og forvirret Virvar af tynde Ben- bjælker, mellem hvilke der dannes sammenhængende Marvrum. At disse fine Bjælker imidlertid ikke er saa forvirrede, som man kunde tro, fremgaar deraf, at de ved nærmere Undersøgelse har vist sig at være anbragte saa nøjagtig i Overensstemmelse med de matematiske Regler, der gældel' i Mekaniken, at selv den kyndigste Ingeniør ikke kunde have op- naaet saa stor Styrke ved saa lidt Byggemateriale, noget som netop er Idealet i Ingeniørkunsten. De flade Knogler, f. Eks. Issebenet, er bygget paa lignende Maade som de beskrevne Endestykker, med en tynd fast Plade paa begge Sider og ind- vendig fine Bjælker og smaa Marvrum. I nogle ganske tynde Ben, som f. Eks. Taarebenet eller Sibenet, er der kun en enkelt tynd Flade uden Marvrum. Marven er et af de betydningsfuldeste Væv i det menneskelige Legeme, idet største Parten af de røde Blodlegemer og flere Former af de hvide Blodlegemer dannes her. Dette gælder dog kun al Marven hos yngre Individer, hvor den i alle de forskellige marvholdige Knogler viser sig tydelig rød og stærk som let ses paa Fig. 156. Læng- desnit af Laarben af Menneske; i indtørret Tilstand. blodholdig, be- staaende af et tæt Cellcvæv, hvor man træffer de hvide og røde Blodlegemer paa alle Udviklingstrin blandede tilsyneladende uden Orden mellem hverandre. Hos det voksne, sunde Individ, hvor Væksten er afsluttet og Bloddannelsen foregaar mindre rask, er Marven i de fleste Rørknogler forandret til en gullig, fedtholdig, geléagtig Masse, der mest bestaar af Fedtceller, hvorimod Marven i de