Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKELET OG MUSKLER
231
Fig. 175. Knæled, set
forfra.
Hvis vi tænker paa den i Fig. 167 afbildede Kvinde, hvor
Knoglerne har mistet deres naturlige Fasthed, vil man let kunne
forstaa, at hun er ude af Stand til at foretage en eneste forinaals-
Ijenlig Bevægelse, skønt hun har hele sit Legeme veludviklet, kun
Knoglerne undtagne!
Men ligesaa vigtig som Forstaaelsen af Knoglernes Betydning er
for Opfattelsen af det harmoniske og formaals-
tjenlige i Bygningen af det menneskelige Le-
geme, lige saa betydningsfuldt og interessant
er det at studere Bygningen af de forskellige
Knoglesammenføjninger, som vi har i de
mange Led i Legemet.
Vendel' to Knogler plane ensartede Led-
Hader mod hinanden, og Ledkapslen, saaledes
som det ofte er Tilfældet, er meget stram,
faar vi et Glide led, hvor der kun kan fore-
gaa ganske ubetydelige Bevægelser ved en
glidende Forskydning af Ledfladerne mod hin-
anden. Saadanne Led findes som nævnt mel-
lem de forskellige Fodrods- og Haandrodsben.
Lidt mere Bevægelighed er der i de Led, som
dannes hvor to Hvirvelbuer støder sammen,
her er Kapslen lidt løsere og Bevægeligheden
derfor noget større.
Betydelig mere Bevægelighed i en enkelt
Retning har vi i Bøjeleddene. Saadanne
findes i alle de smaa Finger- og Taaled. Her
dannes Ledhovedet af den yderste Ende af det ene Fingerben og
Ledskaalen af den øverste Ende af det næste. Ledhovedet har
Form som en lille Rulle og Ledskaalen svarer omtrent dertil. Paa
findes stærke Baand, som hindrer Bevægelser
til Siderne, saaledes at Fingrene som bekendt
kun kan bøjes og strækkes igen.
Lidt mere indviklet er Forholdene i Albu
leddet, hvor vi ligeledes har Bøjeled. Led
hovedet dannes af en rulleformet Ledflade
paa nederste Ende af Overarmsbenet. Den
bestaar af en mindre ydre og en større
indre Del adskilte ved en Fure. Ledskaalen
dannes for største Parlen af Albubenet, der
har en Udhuling, der netop svarer til Led-
hovedet og som særlig har en Kant svarende
til Furen paa dette. En mindre Del
af Ledskaalen dannes af øverste Flade af
Spolebenet. Her er ogsaa kun Bevægelser
mulig i Form af Bøjning og Strækning af
Underarmen mod Overarmen. Den omtalte
Fig. 176. Gennemsnit
Haandleddet