Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
SKELET OG MUSKLER 231 Fig. 175. Knæled, set forfra. Hvis vi tænker paa den i Fig. 167 afbildede Kvinde, hvor Knoglerne har mistet deres naturlige Fasthed, vil man let kunne forstaa, at hun er ude af Stand til at foretage en eneste forinaals- Ijenlig Bevægelse, skønt hun har hele sit Legeme veludviklet, kun Knoglerne undtagne! Men ligesaa vigtig som Forstaaelsen af Knoglernes Betydning er for Opfattelsen af det harmoniske og formaals- tjenlige i Bygningen af det menneskelige Le- geme, lige saa betydningsfuldt og interessant er det at studere Bygningen af de forskellige Knoglesammenføjninger, som vi har i de mange Led i Legemet. Vendel' to Knogler plane ensartede Led- Hader mod hinanden, og Ledkapslen, saaledes som det ofte er Tilfældet, er meget stram, faar vi et Glide led, hvor der kun kan fore- gaa ganske ubetydelige Bevægelser ved en glidende Forskydning af Ledfladerne mod hin- anden. Saadanne Led findes som nævnt mel- lem de forskellige Fodrods- og Haandrodsben. Lidt mere Bevægelighed er der i de Led, som dannes hvor to Hvirvelbuer støder sammen, her er Kapslen lidt løsere og Bevægeligheden derfor noget større. Betydelig mere Bevægelighed i en enkelt Retning har vi i Bøjeleddene. Saadanne findes i alle de smaa Finger- og Taaled. Her dannes Ledhovedet af den yderste Ende af det ene Fingerben og Ledskaalen af den øverste Ende af det næste. Ledhovedet har Form som en lille Rulle og Ledskaalen svarer omtrent dertil. Paa findes stærke Baand, som hindrer Bevægelser til Siderne, saaledes at Fingrene som bekendt kun kan bøjes og strækkes igen. Lidt mere indviklet er Forholdene i Albu leddet, hvor vi ligeledes har Bøjeled. Led hovedet dannes af en rulleformet Ledflade paa nederste Ende af Overarmsbenet. Den bestaar af en mindre ydre og en større indre Del adskilte ved en Fure. Ledskaalen dannes for største Parlen af Albubenet, der har en Udhuling, der netop svarer til Led- hovedet og som særlig har en Kant svarende til Furen paa dette. En mindre Del af Ledskaalen dannes af øverste Flade af Spolebenet. Her er ogsaa kun Bevægelser mulig i Form af Bøjning og Strækning af Underarmen mod Overarmen. Den omtalte Fig. 176. Gennemsnit Haandleddet