Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
232
M E N N E S K E T S L E G E M E
Fure og den tilsvarende Kam giver Leddet en meget stor Sikker-
hed i Bevægelsen. Bevægelsen til Siderne er ogsaa her hindret af
stærke Baand af sejgt fibrøst Bindevæv, der strækker sig fra den
ene Knogle til den anden udenpaa Kapslen. Disse Baand spiller
en meget stor Rolle ved Leddenes Mekanik og er næsten altid
Hæmningsbaand, der indskrænker Bevægeligheden i visse Retninger
og forhindrer dem i andre.
^'ig. 17 7. 1 første, 2 andet,
3 tredje Fingerknogle, IV og
V nederste Ende af fjerde
og femte Mellemhaandsben,
Lig. lat. Sidebaand.
Betydningen af disse Baand bliver
særdeles tydelig, naar man studerer de
mekaniske Forhold ved Leddene mellem
første Fingerknogle og Mellemhaands-
benene.
Mellemhaandsbenet ender med et Led-
hoved, som er uregelmæssig kugleformet
og som fortsætter sig noget ned paa
Undersiden af Knoglen. Øverste Ende af
Fingerknoglen er en lidt udhulet næsten
rund Flade. Hvis der ingen Baand var
og Kapslen var tilsti'ækkelig slap, kunde
Bevægelserne finde Sted i alle Retninger
idel Udhulingen i Ledskaalen i alle Stil-
linger vilde passe til Ledhovedet. Kapslen
er ganske vist slap, men paa Siderne af
Leddet findes Baand af ganske ejendom-
melig Virkning. Saa længe nemlig Fingeren
holdes i Forlængelse af Mellemhaanden,
altsaa strakt, er disse Sidebaand slappe
og man kan derfor bevæge Fingeren fra
Side til Side, saaledes som man let kan prøve med den mellemste
Finger eller Pegefingeren. Bøjes Fingeren derimod, strammes
Baandene mere og mere og til sidst ophæves enhver Bevægelse til
Siderne.
Bevægeligheden mellem
Haandrodsbenene og de tilsva-
rende Mellemhaandsben er i det
hele taget ubetydelig. En Und-
tagelse danner dog Tommelen.
Vi har her mellem vedkommende
Haandrodsben og Tommelens
Mellemhaandsknogle en meget
fri Bevægelighed i alle Retninger
i et Led uden hæmmende Led-
baand. Selve Ledfladerne er ens
Fig. 178. Snit gennem en Finger.
byggede i Form af Sadler,
altsaa
udbuede i den ene Retning og udadbuede i den anden, de passer
gensidig ind i hinanden og Bevægelser kan foregaa i alle Retninger,
hvorved det bliver muligt, at Tommelen kan bruges i Forbindelse
med alle de andre Fingre. — Men den størst mulige Bevægelighed