Menneskets Legeme

242 MENNESKETS LEGEME Disse Bevægelser er ret ubetydelige, hvad man let vil kunne over- bevise sig om ved Forsøg. Den øverste Del af Tærningbenet deltager i Dannelsen af det. egentlige Fodled og bærer et Ledhoved, der er buet forfra bagtil, svarende til en Ledskaal, paa ne- derste Ende af Skinneben og Læggeben. Skinnebenet er en kraftig, stærk Knogle af trekantet Form, hvis forreste Flade og skarpe Kant føles lige under Huden. Den skarpe Kant ophører lidt under Knæleddet og her føles en Knude, som giver Tilhæflning for den store forreste Laarmuskels Sene. Medens Skinnebenet er det egent- lig bærende Ben, harLæggebenet sin væsentligste Betydning som Udspringssted for de mange Læg- muskler, der bevæger Foden. Det er en lang tynd nærmest tre- kantet Knogle, der opad og nedad ender i en fortykket Del, der A B Fig. 194. A Aftryk af normal Fod, B Aftryk af Platfod. begge bærer Ledflader. Den nederste Ledflade svarer til den yderste Side af Tærningbenets og Fortykkelsen er den ydre Ankelkno. Den indre dannes af en Forlængelse af Skinnebenet, den indre Flade af Tærningbenet. Paa denne Maade hindres enhver Bevægelse til Siderne i selve Fodleddet, kun Bevægelser op og ned er mulige. Kommer man til at »træde fejl«, f. Eks. ved Nedspring fra en Sporvogn eller under Gangen, kan Foden vrides til Siderne i større Udstræk- ning end Forholdene i Leddene mellem Hælben og Tærningben tillader det. Der bevirkes da let en Afsprængning af den ene eller begge An- kelknoer, vi faar et Benbrud i Anklen. Under- tiden er Fejltrinet ikke saa stærkt, Benet holder, men der opstaar en Rift i et af de stærke Ledbaand, der gaar fra Ankelknoerne ned paa Hælbenet og Tærningbenet. Man taler da om en Forstuvning af Foden og det tager ofte lang Tid, inden Baandet heler igen. Da Tærningbenet som tidligere nævnt kom- mer til at ligge paa Fodhvælvingens øverste Punkt og Skinnebenet ligger lige herover, kommer Fodhvælvingen til at bære hele Lege- som griber ned om Fig. 195. Højre Knæ- led af Menneske. Man ser Menisken og Side- baandene.