Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
SKELET OG MUSKLER 251 i mindre udialt Grad hos Bjørne, der gaar paa Bagbenene, og hos de menneskelignende Aber, naar de undtagelsesvis gaar oprejst. Krumningerne findes heller ikke hos nyfødte Børn. Deres Sammen- hæng med den oprejste Stilling er derfor uomtvistelig De udvikles væsentligst som Følge af Musklernes Træk og begynder i Lænde- egnen og Nakken, de andre Krum- ninger kommer til senere for Ba- lancens Skyld. Krumningerne frem- kommer, naar Barnet begynder at gaa eller sidde oprejst. I Begyn- delsen svinder de straks igen, naar Barnet ligger ned, men efterhaanden fæstes de mere og mere ved Baan- denes Udvikling og Hvirvlernes Vækst. Omtrent ved det ottende Aar er disse, de fysiologiske natur- lige Krumninger, vel udtalte og fæstnede tilstede hos sundt udvik- Fig. 209. Ringhvirvel, set nedenfra, b Buen, le Ledflade for Taphvirvel, r Rygmarvshul, tb Tværbaandet, ta det Hul, hvori Tappen fra Taphvirvlen rager op. lede Børn. Set bagfra danner Hvirvelsøjlen en lige Linje, Torntappene staar normalt i Midtlinjen, hvor flere af dem kan føles under Huden. Delte gælder mest de to nederste Halshvirvler, især den syvende og de fem øverste Bryst- hvirvler. De øvrige er i Almindelighed dækkede af Muskler og Fedt, men kan hos magre Individer ses i næsten hele Rækken. Bevægeligheden i Hvirvelsøjlen kan være meget forskellig hos de for- skellige Mennesker, afhængig af med- fødte Egenskaber eller oftest af erhvervede. Man tænke blot paa »Gummimenneskenes« ved aarelang Øvelse erhvervede Evne til at bøje Rygraden i alle Retninger. Allerede fra ganske smaa vænnes de til daglige Forsøg paa at gøre deres Baand og Ledforbindelser saa eftergive- lige som vel muligt. Paa den anden Side hai' ældre Folk næsten altid tabt største Delen af deres Evne til at bøje Ryggen. Man kan normalt foretage Bevægelser i alle Retninger. Hvirvelsøjlen kan bukke og rette sig, den kan bøje sig til Siderne og man kan Fig. 210. En Hvirvel af Menne- ske. 1 Hvirvellegeme, t Torntap, tv Tværtap, le Ledtap, b Bue. Fig. 211. Taphvirvel, set fra Siden. Ta Tap, b Bue, 1 Legeme. dreje Kroppen om dens Længdeakse. Hvirvelsøjlens Bevægelighed gør dog i Almindelighed Indtryk af at være meget større end Til-