Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKELET OG MUSKLER
251
i mindre udialt Grad hos Bjørne, der gaar paa Bagbenene, og hos
de menneskelignende Aber, naar de undtagelsesvis gaar oprejst.
Krumningerne findes heller ikke hos nyfødte Børn. Deres Sammen-
hæng med den oprejste Stilling er derfor uomtvistelig De udvikles
væsentligst som Følge af Musklernes Træk og begynder i Lænde-
egnen og Nakken, de andre Krum-
ninger kommer til senere for Ba-
lancens Skyld. Krumningerne frem-
kommer, naar Barnet begynder at
gaa eller sidde oprejst. I Begyn-
delsen svinder de straks igen, naar
Barnet ligger ned, men efterhaanden
fæstes de mere og mere ved Baan-
denes Udvikling og Hvirvlernes
Vækst. Omtrent ved det ottende
Aar er disse, de fysiologiske natur-
lige Krumninger, vel udtalte og
fæstnede tilstede hos sundt udvik-
Fig. 209. Ringhvirvel, set nedenfra,
b Buen, le Ledflade for Taphvirvel,
r Rygmarvshul, tb Tværbaandet, ta
det Hul, hvori Tappen fra Taphvirvlen
rager op.
lede Børn.
Set bagfra danner Hvirvelsøjlen en
lige Linje, Torntappene staar normalt
i Midtlinjen, hvor flere af dem kan
føles under Huden. Delte gælder mest
de to nederste Halshvirvler, især den
syvende og de fem øverste Bryst-
hvirvler. De øvrige er i Almindelighed
dækkede af Muskler og Fedt, men kan
hos magre Individer ses i næsten hele
Rækken.
Bevægeligheden i Hvirvelsøjlen
kan være meget forskellig hos de for-
skellige Mennesker, afhængig af med-
fødte Egenskaber eller oftest af erhvervede.
Man tænke blot paa »Gummimenneskenes« ved
aarelang Øvelse erhvervede Evne til at bøje
Rygraden i alle Retninger. Allerede fra ganske
smaa vænnes de til daglige Forsøg paa at gøre
deres Baand og Ledforbindelser saa eftergive-
lige som vel muligt.
Paa den anden Side hai' ældre Folk næsten
altid tabt største Delen af deres Evne til at
bøje Ryggen.
Man kan normalt foretage Bevægelser i alle
Retninger. Hvirvelsøjlen kan bukke og rette
sig, den kan bøje sig til Siderne og man kan
Fig. 210. En Hvirvel af Menne-
ske. 1 Hvirvellegeme, t Torntap,
tv Tværtap, le Ledtap, b Bue.
Fig. 211. Taphvirvel,
set fra Siden. Ta Tap,
b Bue, 1 Legeme.
dreje Kroppen om dens Længdeakse. Hvirvelsøjlens Bevægelighed
gør dog i Almindelighed Indtryk af at være meget større end Til-