Menneskets Legeme

 252 MENNESKETS LEGEME fældet egentlig er, idet man medregner visse Bevægelser i Hovedets Forbindelse med Ringhvirvlen og andre Bevægelser i Hofteleddet. Den største Bevægelighed i Hvirvelsøjlen findes mellem Hals- hvirvlerne, især dem fra den tredje til den syvende. Imellem Brysthvirvlerne kan der kun ske meget ubetydelige Bøjninger, lige- saa i Lændeegnen. Lidt større Udslag faas i Forbindelsen Fig. 212. Hvirvelsøjle, set fra Sid^n og bagfra. Cl første Halshvirvel, Dl første Ryghvirvel, 1 første Lændehvirvel, 5 første Korsbenshvirvel, Cv første Halehvirvel. Hvirvelsøjlens Betydning for med Rette lægger den til Grund for den mellem de sidste Brysthvirvler og de to øverste Lændehvirvler og mellem den sidste af disse og Korsbenet. I dette kan der ingen Bevægelser finde Sted, da de enkelte Hvirvler som tidligere beskrevet er sammen- voksede. Bøjer man Ryggen stærkt, danner den ingen regel- mæssig Krumning, men har Knæk paa de tre nævnte Steder, altsaa nederste Del af Halsen, midt paa Ryggen og nederst i Lænden. Bevægeligheden i Sideretning, altsaa Bøjning af Hvirvelsøjlen til højre eller venstre, findes mest udtalt i Halshvirvelrækken og lidt i Lændeegnen, slet ikke mellem Brysthvirvlerne. Drejningen om Længde- aksen foregaar jævnt fordelt paa hele Rækken, men er højst ubetydelig. Derimod er Forbindelsen mellem første og anden Halshvirvel, mellem Ring- og Taphvirvlen jo netop bygget med dette Formaal for Øje og derfor kan Hovedets Drejning ske i vid Udstræk- ning. Ved Forsøg paa i hvor høj Grad man kan dreje sig rundt, maa man vel erindre dette og tillige maa man und- gaa Drejning i Hofteleddet, hvor en betydelig Del af Krop- pens Drejning i Almindelighed foregaar. Legemet er saa stor, at man zoologiske Inddeling af