Menneskets Legeme

258 MENNESKETS LEGEME o i ni Snit gennem yderste II Fig. 220. Fingerled. o Overhud, le Leddet mellem andet og tredje Fingerled, v Neglevold, n Negl, 1 Læderhud. I Haandleddet kan der foregaa Bevægelser i alle Retninger. Ledhovedet er nemlig ægformet, hvorved der kan foregaa Bøjning saavel op og ned som fra Side til Side. De enkelte Haandrodsben i øverste Række saavel som de fire i anden Række er forbundne indbyrdes ved smaa stramme Led med stærke Baand. Derimod er der nogen Bevægelighed mulig i Leddet mellem de to Rækker, sær- lig er der nogen Bøjelighed. Paa Rygsiden og i Haandfladen findes talrige ofte stærke Baand, ligeledes paa Siderne. Der er særlig et Baand, som strækker sig fra det ene af de yderste Haandrodsben og lidt op paa Spole- benet, som har Interesse. Dette Baand er nemlig stærkere end polebenet, der netop paa Tilhæftningsstedet er temmelig tyndt, og ved Fald, hvor man griber for sig med Haanden, strammes dette Baand pludselig og stærkt, det holder selv, men Spolebenet brister lige over Tilhæftningsstedet og der fremkommer herved det hyppigst fore- kommende Benbrud i Legemet, og det er dette Brud, som det i de fleste Tilfælde drejer sig om, naar Talen er om en »brækket Arm«. Medens de fire inderste Mellemhaandsben er forenede med Haandrodsknoglerne ved meget stramme Glideled og stærke Baand, er det yderste, Tommelens Mellem- haandsben, forbundet med Haand- rodsknoglerne ved et Saddelled, der tillader Bevægelser i alle Retninger. Tommelen har som bekendt kun to, medens de øvrige Fingre har hver tre Fingerled. Disse er forbundne indbyrdes ved typiske Bøjeled, hvor- imod Forbindelsen med Mellemhaands- benene er lidt mere indviklet, idet Sidebaandene er slappe i strakt Stil- ling af Leddet, hvor Bevægelse af Fingrene udad og indad kan foregaa, dei’ sker Bøjning i Leddene, strammes saaledes, at Bevægelser til Siden er hindret. Man kan let ved søg paa sine egne Hænder overbevise sig om disse Forhold. De enkelte Finger knogler er korte Rørknogler med en Ledskaal opad og en Ledflade nedad. C ' alle Fingrene fladt og ligget’ lige under Neglen kun adskilt derfra ved det Bindevæv, som danner Neglelejet. Ved Neglen forstærkes Haandens Betydning som Gi’iberedskab, idet Neglekanten gør det muligt at tage ganske smaa tynde Genstande op fra en Flade, Sy- naale f. Eks., hvad der vilde være umuligt, hvis Fingerenderne var bløde, afrundede opad som nedad. Hele Ordningen af Knoglerne i Haanden minder i alle Retninger om Poden. Ligesom i denne findes der i Haanden en tydelig hvælvet Form. Denne er mest fremtrædende, naar Haanden ligger i den for Følelsen behageligste Hvilestilling paa et Bord. Haand- medens Sidebaandene, naar For- lille Det yderste Fingerled er paa ved det Bindevæv, som danner Neglelejet.