Menneskets Legeme

SKELET OG MUSKLER 259 fladen er da hvælvet fra Side til Side og forfra bagtil. Men selv om Fingrene strækkes, svinder den hvælvede Form ikke ganske. Haanden, særlig Mellemhaanden og Haandroden, er altid hvælvet fra Side til Side og dennne Hvælving er fastholdt i sine Fuger ved stærke Baand. Tommelen indtager ligesom Stortaaen paa Foden en Sær- stilling ved kun at have to Led. Derimod er Stortaaen ikke rykket saa langt tilbage paa Haanden, og Foden er derfor ikke saa brugbar til Griben. Dette gælder især det civiliserede Menneske, medens man hos mange af Natur- folkene træffer en langt større Bevægelighed af Stortaaen, og hos Aberne er Forholdet som bekendt det, at deres Haand og Fod ligner hin- anden i høj Grad og er lige gode Griberedskaber, fordi Tommel og Stortaa har samme tilbagerykkede Stilling. Ligheden mellem For- og Baglemmer kan føres endnu videre ogsaa for Menneskets Vedkommende. Man kan sam- menligne Knogle for Knogle, Led for Led og stadig er Lig- heden tydelig. Naar man sammenligner føl. 223, förstaas Forholdet let. Fig. 221. A. højre Forfod af en Marekat, B højre Bagfod. >ende Skema med Figurerne 222 og Bækken Baglem. Hofteben (il) Sædeben (ise) Skamben (spj Forlem. Skulderblad (isp) Ravnenæbsfremspring (cr) Nøgleben Skulderen Laar Laarben (f) Under- f Skinneben (t) ben | Læggeben (ji) Overamrsben (h) Spoleben (r) Albuben (u) Overarm. > Underarm Fod 7 Fodrodsben 5 Mellemfodsben 14 Taaknogler 8 Haandrodsben *) 5 Mellemhaandsben 14 Fingerknogler Haand Hvoraf det ene (pi) er et Sesamben.