Menneskets Legeme

SKELET OG MUSKLER 269 Selve Hjærnekassens Form er hos de forskellige Menneskeracer meget forskellig. Den mest fremtrædende Forskel fremkommer ved Betragtning af Hjærnekassen fra oven. Hos nogle viser Omridset sig næsten cirkelrundt, hos andre mere ovalt. Man taler om Kort- skaller og Langskaller. De al Sandsynlighed Kort- skaller, de senere indvan- drede Folkeslag var Lang- skaller. Nu er disse to Former de fleste Steder blandede mellem hinanden. Det menneskelige Ske- let bestaar af samme Knog- ler, som næsten alle Patte- dyrene, og Forskellen fremkommer væsentligst som Følge af den oprejste Gang. At Ligheden med Aberne ei' stor behøver ikke oprindelige Beboere i Norden var efter Fig. 235. Omrids af Kortskalle og Langskalle. at fremhæves, det er nævnt saa ofte og vi kommer tilbage dertil ved Omtalen af den oprejste Stilling. Heller ikke vækker det særlig Forundring, at Skelettet af et fir- Fig. 236. Forlem af Hval, sb Skul- berblad, o Overarmsben, sp og a Spole- ben og Albuben, hr Haandrodsknogler, m2 Mellemhaaudsben, 1—5 Fingre. føddet Dyr som f. Eks. en Ulv, hvis Skelet ses i Figur 202, Knogle for Knogle ligner Men- neskets (Fig. 203), for saa vidt som de forskellige Livsforhold gør det muligt. Men ejendomme- ligt er det, at man endnu hos et saa ejendommeligt bygget Patte- dyr som Flagermusen kan paa- vise de samme Knogler, f. Eks. findes samme Antal Fingre og Fingerled i Flagermusens Vinger som i Menneskets Haand. Selv i et saa forandret For- lem som i Hvalernes Luffer findes Overarmsbens, Albuben og Spole- ben, Haandrods- og Fingerknogler i lignende Orden som hos Men- nesket. Det er væsentligst ved sine aandelige Egenskaber, at Menne- sket hæver sig over de lavere staaende Dyr, det legemlige er af fælles Form.