Menneskets Legeme

270 MENNESKETS LEGEME Udenom det Stillads, som Skelettet danner, er anbragt Musk- lerne, der udgør den Del af Legemet, som man i Almindelighed kalder Kødet. Dette udfylder Mellemrummene mellem Knoglerne, giver hele Legemet den afrundede Form og tjener tillige til at be- væge de enkelte Dele saavel indbyrdes som i Forhold til Om- givelserne. Den følgende Beskrivelse gælder i Almindelighed kun de saa- kaldte S kelet muskler, der udspringer fra og fæster sig paa Ske- lettets enkelte Dele og fremkalder deres Bevægelser afhængig af Viljen. De kaldes ogsaa ofte paa Gi'und af deres mikroskopiske Udseende for de tværstribede Muskler. I Modsætning til disse staar I n d vold s m usk 1 er ne, der de fleste Steder er glatte Muskler, der er uafhængige af Viljen og af en anden mikroskopisk Bygning. Midt mellem disse to Former staar Hjerte- musklerne, som vel er tværstribede, men er uafhængige af Viljen. Betegnelsen Muskel kommer af det latinske Ord muscuhis, der i Fig. 237. Omrids af Flagermus med indtegnet Skelet, n Tommelen, ph Fingerled, cu Albuben, h Overarmsben, cl Nøgleben, s Skulderblad, f Laarben, ti Skinneben. betyder en lille Mus. Paa Græsk betegnes endog Mus og Muskel ved samme Ord. Allerede den gamle græske Digter Homer sam- menlignede nemlig de mindre Fremspring, som dannedes, naar Musklerne spændtes, og som særlig tydelig ses hos Atleter eller Gymnaster, som Grækerne alle var, med Mus, og senere har man beholdt Navnet. Ligheden er ført videre endnu, idet man taler om Hoved, Bug og Hale (nu dog oftest Sene) hos Musklen. I Almindelighed ud- springer nemlig Musklerne paa en eller flere Knogler med en Del, som kaldes Musklens Hoved, den samler sig til en mere eller rund Del, Bugen, der gaar over i en Bindevævsstræng, en Sene, der ofte kan være lang og ligne en Hale. Der er flere Muskler, som ender i Huden, hvor de fæster sig uden Sene, saaledes som Tilfældet er med flere af Ansigtsmusklerne