Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
SKELET OG MUSKLEN 271 fremspringende Ben- Fig. muskel med 238. Fingrenes Bøje- fire Sener. Paa den anden Side har man Muskler, der ender i flere Sener. Paa Underarmen har Fingrenes Bøje- og Strækkemuskler hver fire Sener svarende til de fire inderste Fingre, medens Tommelen har sine selvstændige Muskler. Det samme gælder Strække- og Bøje- muskler for de fire yderste Tæer. Senerne er i Almindelighed anbragte i Forlængelsen af Muskel- bugen og overfører Kraften ved Musklens Sammentrækning i lige Linje. Flere Steder bøjes den imidlertid over punkter, saaledes som Tilfældet er med en Del af Fodens Bøjesener, der udspringer fra Bagsiden af Skinne- og Læggeben. Se- nerne gaar herfra ned bag den indvendige Ankelkno, hvilende i en Fure, og bøjer her saaledes, at Trækretningen bliver vandret, medens Musklen staar lodret. Flere Steder sker Bøjningen ikke om Benpunkter, men der dannes af Bindevæv faste Baand, om hvilke Senen bøjer. Dette gælder saaledes Tæernes Strækkesener, der glider over Fod- leddet bag et stærkt Baand. Den ene af Øjets Bevægemuskler, den øvre Skraa- muskel, udspringer i bageste Del af Øje- hulen, gaar fremad langs Loftet hen til en Bindevævsring, gennem hvilken Senen gaar, for at bøje skraat bagud mod Øjeæblet. Her forandres Trækretningen i meget høj Grad. Medens de fleste af Musklerne for saa vidt de har Sene har denne anbragt i den ene eller begge Ender, har man enkelte Muskler, hvor Senen er anbragt i Midten. Naar man ser bort fra Mellemgulvet, der som beskrevet i Afsnit I bestaar af en Sene- plade i Midten og Muskler hele Vejen rundt og hvor Senen saaledes er anbragt midt i Musklen, findes et lignende Forhold ved den saakaldte tvebugede Muskel, der ligger i øverste Del af Halsen, hvor den lille Midtsene fæster sig paa Tungebenet. I Bugvæggens Midtlinje har vi en fast smal Senestribe, der forener Bugmusklerne paa de to Sider og muliggør deres Samvirken. Linje og er fælles for to Skraamuskler paa Den kaldes — r— hver Side. Bugmuskel er indskudt tværløbende Senebaand som deler Musklen i 3 mindre Dele, en Inddeling, som ofte kan ses paa magre musku- løse Individer og som blandt andet ses paa flere antike Atlet- statuer. den hvide I den lige