Menneskets Legeme

272 MENNESKETS LEGEME Medens Musklen i Almindelighed gaar jævnt over i en Sene, som danner dens Forlængelse, ser vi hos nogle Muskler, at Senen strækker sig et Stykke op i Midten af Musklen, skillende denne i to Dele, der med skraat forløbende Bundter fæster sig paa Senens Sider. Den faar herved en vis Lighed med en Fjer og man siger, at Musklen har en fjerlignende, pennat, Bygning. Undertiden løber Senen op i den ene Side af Musklen og vi faar da en halvfjeret, semipennat, Muskel. Senens Længde i For- hold til Musklen kan være meget forskellig. I nogle Tilfælde har en lang Muskelbug en kort Sene, i andre en kort Muskelbug en lang Sene, men der er alle mulige Overgange. Musklernes Udspring var som tidligere nævnt oftest knoglet. En Mængde af de forskellige Knogler i Legemet bærer Mæiker heraf i Form af ujævne Kanter, Knopper eller Fordybninger. Særlig udtalt er dette hos den kraftige Mand, medens Kvinders og Børns Knogler er glattere og mere afrundede. Ogsaa Senernes Tilhæftning kan efterlade tydelige Mærker. 1 mange Tilfælde udspringer den samme Muskel med flere for- skellige Hoveder fra flere forskellige Steder. Vi faar en flerhovedet Muskel. Udspringene kan samle sig til en fælles Muskelbug, i hvilken de forskellige Dele smælter sammen, eller de forskellige Dele kan danne hver sin Muskelbug, der blot fæster sig paa samme Sene. Paa Forsiden af Overarmen har vi en tvehovedet Muskel, paa Bagsiden en trehovedet og paa Forsiden af Laaret en flrhovedet. De tidligere omtalte fjerlignende Muskler har ofte opadtil dobbelt Udspring, saaledes at de bliver tohovedede. Flere Muskler udspringer ikke fra Knogler, men fra stærke sene- lignende Bindevævsblade, der dækker Musklerne. Nogle udspringer fra Huden og enkelte af disse tager tillige Tilhæftning i denne. Muskelbugen kan have forskellig Form, rund eller flad, ten- formet eller firkantet, den kan være kortere eller længere. De fleste Muskler gaar fra den ene Knogle til den nærmest lig- gende, idet den passerer det mellemliggende Led og fremkalder Be- vægelser i dette. I nogle Tilfælde sker Udspringet længere borte og Musklen eller dens Sene gaar hen over flere Led, førend den naar det Led, hvis Bevægelser den skal fremkalde. Dette er saa- ledes Tilfældet med Strække- og Bøjemuskler for Fingre og Tæer. Musklerne udspringer for Fingrenes Vedkommende paa Underarmen, Senerne gaar henover Haandled, Haandrodsled og et eller flere af Fingerleddehe, før den lager Tilhæftning (Fig. 238), Senerne holdes i rigtig Stilling ved at der i Knoglerne findes Furer eller Render, hvori de glider og hvori de fastholdes af Binde- vævsbaand. Hvor Senerne passerer Led, er der flere Steder i dem indskudt Smaaknogler, de saakaldte Sesaniben; af saadanne er alle- rede nævnt Knæskallen og Sesambenet paa Undersiden af Stoitaaens første Led. Hvor Senerne glider henover skarpe Benkanter, dannes det ofte