Menneskets Legeme

SKELET OG MUSKLER 273 i Bindevævet smaa Huler af lignende Bygning som Ledkapslerne, det vil sige en lille Sæk paa Indsiden beklædt med særegne flade Celler, der afsondrer en sejg, slimet Vædske, som ligner Ledvædsken, Synovi. Saadanne Slimsække findes f. Eks. paa Albuen under Sene- tilhæftningen her, en anden findes paa øverste Del af Hælbenet mellem dette og Akillessenen. I Omegnen af Knæet, hvor en Mængde forskellige Sener sætter sig, findes flere forskellige Slim- sække. Lignende træffer man meget hyppig i Legemet, hvor Gnidningen mellem de forskellige Lag er stor og hvor det gælder om at gøre den saa lille som mulig. Paa Forsiden af Knæ- skallen findes saaledes en Sæk, der skal lette Gnidningen mellem Huden og Senen. Disse Slim- sække kan blive Sæde for Betændelser som Følge af Bakteriernes Indtrængen eller som Følge af ofte gentaget eller langvarigt Tryk; saaledes svulmer den paa Knæskallen ofte op hos Tje- nestepiger og Vaskekoner, som ved Rengøring ligger meget paa Knæerne. De lange Sener, som paa længere Stræk- ninger bevæger sig gennem Bindevæv, glider her ofte i lange smalle Sække, de saakaldte Sene- skeder. Her er selve Senen beklædt med flade, glatte Cellei' og lignende findes paa Indsiden af det omgivende Bindevæv. Mellem dem findes den samme oljeagtige Vædske som i Led- dene. Særlig veludviklede Seneskeder findes i Haandfladen, og her spiller de en meget stor Rolle, ved forskellige Betændelser i Fingrene. Ved bulne Fingre er Betændelsens Udbredning og Forløb ofte afhængig af Seneskedernes Form og Fordeling. Enhver af Legemets Muskler kan betragtes som en selvstændig Del af Organismen. Den en- kelte Muskel udfører kun bestemte Bevægelser og de mange finere og forskellige Bevægelser fremkommer ved Samvirken mellem flere paa en Gang Man kan skelne mellem Muskler, der bøjer Leddene, Bøjemusklerne eller Fleksorerne, og Muskler, dei’ strækker Leddene, S trække- muskler eller Ekstensorerne. Nogle Muskler nærmer Lemmerne til Legemets Midtlinje, Nær- me mus kier eller Adduktorerne, hvorimod Fjær- Fig. 239. Stykke af to tværstribede Mu- skeltraade, den ene overrevet. Man ser tydelig Tværstribnin- gen, mindre tydelig Længdestribningen. ii Kærne, s Sarko- leinma, p kunslig frembragt Rum mel- lem Sarkolemma og Muskelsubstans. n emus kierne eller Abduktorerne, fjærner dem. Flere Steder findes Muskler, som fremkalder Drejning, det cr Dreje musk- Vilh. Jensen: Menneskets Legeme. 27