Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
II. > Jbr •. e ’tfKå SKELET OC MUSKLER 275 Fig. 243 Tre Muskel- traades Overgang i Sene. lige tværstribede Udseende, som har givet disse Muskler deres Navn. Ser man nøjere efter, og især efter at have behandlet Muskel- traaden med særlige Kemikalier og Farvestoffer, viser det sig, at den er omgivet af en lin Hinde, den saakaldte Sarkolemma, og at der paa Indsiden af denne sidder en Mængde Kærner i nogen Afstand fra hinanden. Hver Muskeltraad er en Celle med Cellehinde, Sar- kolemmaj og mange Kærner. Det er nogle af de længste Celler, vi har i Legemet, og de overgaas i Længde kun af visse Nerveceller Inde i Cellen kan man ved særlige Fremgangsmaader faa frem- kaldt en ejendommelig Længdestribning af Traaden svarende til en endnu finere Sam- mensætning Traaden kan nemlig opløses i et meget stort Antal Muskeltrævler eller Muskelfibriller og disse kan undertiden op- løses i enkelte korte Stykker svarende til Tværstribningen, og vi faar da den fineste Deling af Muskeltraaden, som kan naas, smaa firkantede mikroskopiske Stykker, afvekslende lyse og mørke, der ved at stables ovenpaa hinanden, skiftevis en lys og en mørk, danner Muskelfibrillen. Naar disse lægger sig tæt op til hinanden med de mørke Fir- kanter ved Siden af de mørke og de lyse ved de lyse, faar vi Muskeltraaden med dens Tværstribning Udcnpaa ligger Kær- nerne, og det hele er omhyllet af Sarko- lemma, som svarer til Cellehinden. Muskeltraadens Bygning afgiver et smukt Eksempel paa. hvor uendelig sammensat selv den enkelte Celle kan være og viser, hvor- ledes man ved Mikroskopets og Kemiens Hjælp kan trænge langt ind i Kendskabet til den levende Organisme De enkelte Muskeltraade sammenholdes af fint Bindevæv til Muskelbundter, der svarer til de Kødtrævler, man ser i kogt Kød, som er mørt. Muskelbundterne sammenholdes ogsaa af Binde- væv til Muskler. Skærer man en ganske tynd Tværskive af en Muskel og ser paa den ved svag Forstørrelse under Mikroskopet, ser man en Mængde uregelmæssige større Felter svarende til Bundterne og mellem disse løst Bindevæv med Kar og Nerver. I Bundterne kan man igen skelne mindre Felter svarende til Muskeltraadene (Fig. 240). Paa 1 Ctm. Tværsnit af en Muskel findes ca. 30,000 Muskeltraade. Ser man paa Tværsnittet af en Muskeltraad ved stærk For- størrelse (Fig. 241), ser man i Gennemsnit de enkelte Muskel-