Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
II. > Jbr •. e ’tfKå
SKELET OC MUSKLER
275
Fig. 243 Tre Muskel-
traades Overgang i Sene.
lige tværstribede Udseende, som har givet disse Muskler deres
Navn.
Ser man nøjere efter, og især efter at have behandlet Muskel-
traaden med særlige Kemikalier og Farvestoffer, viser det sig, at den
er omgivet af en lin Hinde, den saakaldte Sarkolemma, og at der
paa Indsiden af denne sidder en Mængde Kærner i nogen Afstand
fra hinanden. Hver Muskeltraad er en Celle med Cellehinde, Sar-
kolemmaj og mange Kærner. Det er nogle af de længste Celler, vi
har i Legemet, og de overgaas i Længde kun af visse Nerveceller
Inde i Cellen kan man ved særlige Fremgangsmaader faa frem-
kaldt en ejendommelig Længdestribning af
Traaden svarende til en endnu finere Sam-
mensætning Traaden kan nemlig opløses i
et meget stort Antal Muskeltrævler eller
Muskelfibriller og disse kan undertiden op-
løses i enkelte korte Stykker svarende til
Tværstribningen, og vi faar da den fineste
Deling af Muskeltraaden, som kan naas, smaa
firkantede mikroskopiske Stykker, afvekslende
lyse og mørke, der ved at stables ovenpaa
hinanden, skiftevis en lys og en mørk,
danner Muskelfibrillen. Naar disse lægger
sig tæt op til hinanden med de mørke Fir-
kanter ved Siden af de mørke og de lyse
ved de lyse, faar vi Muskeltraaden med
dens Tværstribning Udcnpaa ligger Kær-
nerne, og det hele er omhyllet af Sarko-
lemma, som svarer til Cellehinden.
Muskeltraadens Bygning afgiver et smukt
Eksempel paa. hvor uendelig sammensat selv
den enkelte Celle kan være og viser, hvor-
ledes man ved Mikroskopets og Kemiens
Hjælp kan trænge langt ind i Kendskabet til
den levende Organisme
De enkelte Muskeltraade sammenholdes
af fint Bindevæv til Muskelbundter, der
svarer til de Kødtrævler, man ser i kogt
Kød, som er mørt. Muskelbundterne sammenholdes ogsaa af Binde-
væv til Muskler.
Skærer man en ganske tynd Tværskive af en Muskel og ser paa
den ved svag Forstørrelse under Mikroskopet, ser man en Mængde
uregelmæssige større Felter svarende til Bundterne og mellem disse
løst Bindevæv med Kar og Nerver. I Bundterne kan man igen
skelne mindre Felter svarende til Muskeltraadene (Fig. 240). Paa
1 Ctm. Tværsnit af en Muskel findes ca. 30,000 Muskeltraade.
Ser man paa Tværsnittet af en Muskeltraad ved stærk For-
størrelse (Fig. 241), ser man i Gennemsnit de enkelte Muskel-