Menneskets Legeme

276 MENNESKETS LEGEME enkelte Nervegrene kan præpareres fri. der er ordnet i pa- hinanden, med faa Senerne er, som bekendt, De er af en ejen- Fig. 244. Glat Mu- skelcelle fra Tarm. fibriller, som ganske smaa mørke Punkter. — Hver enkelt Muskel- traad har sin egen Nervegren, der ender paa en ejendommelig Maade med en lille Nerveplade under Sarkolemma, i Almindelighed i Nærheden af Musklens Midte. De mange samler sig til en større eller mindre Nerve, der Senerne dannes af sejgt fibrøst Bindevæv, rallele Strøg, der ligger tæt op til smaa Blodkar og Nerver, meget stærke og kun lidt elastiske. dommelig Glans og paa Grund af Blodfattigdom næsten hvide. Overgangen fra Muskelbugen til Senen er oftest jævn. Hver Muskeltraad ender afrundet, dækket af Sarkolemma, og udenpaa denne og mellem de enkelte Muskeltraade findes de oplrævlede Fibre fra Senens Bindevæv. For- bindelsen bliver paa denne Maade meget fast og man ser hyppigere Senen gaa over end Forbindelsen med Mu- skelbugen. Hvor Musklerne ender i Huden, omsluttes Enden af Muskeltraaden af Bindevævet i Læderhuden, ligesom Musklernes Udspring fra en Knogle foregaar paa en lignende Maade fra Benhindens yderste Lag. Medens saaledes Skeletmusklerne er opbyggede af lange, ugrenede, tværstribede Muskler, er Hjærtemuskula- turen byggel af langt kortere, lidt forgrenede, tværstribede Muskelceller, der ogsaa i Virkemaade er forskellig fra de andre. Dette gælder ligeledes Indvoldsmusklerne, der dannes af glatte Muskler. Ender De er traade andre Disse bestaar af langstrakte, i begge tilspidsede Cellei' med en aflang Kærne i Midten, mange Gange mindre end de tværstribede Muskel- og findes i Tarmvæggene, i Blodkarrene og flere Steder i de indre Organer. Undersøger man Skeletmusklerne kemisk, viser del sig, at 75 pCt, det vil sige 3/4, af deres Vægt bestaar af Vand. Resten er for største Delen et ejendommeligt Æggehvidestof, kaldet Myosinet eller Muskelæggehvide. Desuden findes i ringe Mængde forskellige mindre betyd- ningsfulde Stoffer, de saakaldte Ekstraktstofler, som næsten alle er Stofskifteprodukler under Musklens Ar- bejde. I den hvilende Muskel findes næsten altid Sukker i Form af Druesukker; i den arbejdende og isæi' i den trætte eller døde Muskel findes Kulsyre og Mælkesyre. Ved Døden stivner Æggehvidestoffet, det koagulerer, som man siger, og herpaa beror Dødsstivheden. Den indtræder til forskellig Tid afhængig af Dødsaarsagen og Temperaturen. Den kan ind- træde allerede faa Minutter efter Døden, men kan ogsaa først