Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKELET OG MUSKLER
277
sig tilbage lil sin tidligere
Fig. 245. Muskeltraade af Hjærte
hos Hund, n Kærne, a Sammenstøds-
sted for to Celler.
dens Nerve. Denne Forkortning
komme 6—7 Timer efter. Den svinder igen efter 2 — 6 Dages For-
løb som Følge af den af Bakterier foraarsagede Forraadnelse.
Ved visse Sygdomme kommer Dødsstivheden meget hurtig og
svinder ogsaa hurtig. Hvis da Arme og Ben i Dødsøjeblikket har
været krampagtig sammentrukne og indtager bestemte Stillinger, kan
disse, naar Stivheden svinder, forandre sig og i forskrækkede og
nervøse Menneskers Fantasi opfattes dette som Tegn paa Skindød.
Det er især under Koleraepidemier man har iagttaget sligt.
I levende Live er Musklerne bløde og elastiske. Denne Elasti-
citet kan let vises ved at udtage en Muskel og hænge forskellige
Vægte i dens Sene. Det viser sig da, at Musklen forlænges, og hvis
Vægtene fjærnes, trækker Musk
Længde og denne Elasticitet har
Betydning for Musklernes Virk-
ning; i naturlig Stilling i Legemet
er Musklerne nemlig altid lidt
spændt. Hvis man skærer en
Muskel over, trækker Enderne sig
altid fra hinanden. Paa Grund
af denne let spændte Tilstand
kommer Virkningen af Musklens
Sammentrækning straks frem,
hvis Musklen derimod var slap,
vilde der først medgaa nogen Tid
til at stramme Musklen, før Be-
vægelsen indtraadte.
Musklernes Livsforhold kan
studeres paa udtagne Muskler.
Tager man f. Eks. en af de
største Laarmuskler hos Frøen
og anbringer den som vist i
Fig. 150 med Hovedet fastgjort
og Senen ved en Traad over en
Rulle bærer en Vægt, kan man
vise, at Musklen forkortes og for-
maar at løfte Vægten, hvis man
pirrer enten Musklen selv eller
kaldes en Muskeltrækning og ved Sammentrækningen fremkommer
en tydelig Fortykkelse af Muskelbugen, saaledes som de punkterede
Linjer antyder.
Trækningen varer kun ganske kort og derefter slappes Musklen
og forlænges igen.
For at kunne fremkalde en Muskeltrækning kræves nødvendigvis
en Pirring. Denne udgaar i naturlig Tilstand i Legemet fra
Hjærnen eller Rygmarven og ledes gennem Nerven til de enkelte
Muskeltraade, hvis Sammentrækning bevirker Musklens Forkortning.
Men man kan fremkalde Pirringen ved mange andre Midler.