Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
SKELET OG MUSKLER 277 sig tilbage lil sin tidligere Fig. 245. Muskeltraade af Hjærte hos Hund, n Kærne, a Sammenstøds- sted for to Celler. dens Nerve. Denne Forkortning komme 6—7 Timer efter. Den svinder igen efter 2 — 6 Dages For- løb som Følge af den af Bakterier foraarsagede Forraadnelse. Ved visse Sygdomme kommer Dødsstivheden meget hurtig og svinder ogsaa hurtig. Hvis da Arme og Ben i Dødsøjeblikket har været krampagtig sammentrukne og indtager bestemte Stillinger, kan disse, naar Stivheden svinder, forandre sig og i forskrækkede og nervøse Menneskers Fantasi opfattes dette som Tegn paa Skindød. Det er især under Koleraepidemier man har iagttaget sligt. I levende Live er Musklerne bløde og elastiske. Denne Elasti- citet kan let vises ved at udtage en Muskel og hænge forskellige Vægte i dens Sene. Det viser sig da, at Musklen forlænges, og hvis Vægtene fjærnes, trækker Musk Længde og denne Elasticitet har Betydning for Musklernes Virk- ning; i naturlig Stilling i Legemet er Musklerne nemlig altid lidt spændt. Hvis man skærer en Muskel over, trækker Enderne sig altid fra hinanden. Paa Grund af denne let spændte Tilstand kommer Virkningen af Musklens Sammentrækning straks frem, hvis Musklen derimod var slap, vilde der først medgaa nogen Tid til at stramme Musklen, før Be- vægelsen indtraadte. Musklernes Livsforhold kan studeres paa udtagne Muskler. Tager man f. Eks. en af de største Laarmuskler hos Frøen og anbringer den som vist i Fig. 150 med Hovedet fastgjort og Senen ved en Traad over en Rulle bærer en Vægt, kan man vise, at Musklen forkortes og for- maar at løfte Vægten, hvis man pirrer enten Musklen selv eller kaldes en Muskeltrækning og ved Sammentrækningen fremkommer en tydelig Fortykkelse af Muskelbugen, saaledes som de punkterede Linjer antyder. Trækningen varer kun ganske kort og derefter slappes Musklen og forlænges igen. For at kunne fremkalde en Muskeltrækning kræves nødvendigvis en Pirring. Denne udgaar i naturlig Tilstand i Legemet fra Hjærnen eller Rygmarven og ledes gennem Nerven til de enkelte Muskeltraade, hvis Sammentrækning bevirker Musklens Forkortning. Men man kan fremkalde Pirringen ved mange andre Midler.