Menneskets Legeme

278 MENNESKETS LEGEME Mekanisk ved Stød eller Slag af Musklen eller dens Nerve. Kemisk ved Paadrypning af pirrende Stoffer, som f. Eks. Ammoniak. Man kan anvende Varme, saaledes Berøring med hede Metalstænger, eller man kan endelig anvende Elektricitet. Dette sidste er det al- mindeligste. Elektriciteten anvendes som bekendt ofte i Lægeviden- skaben til Behandling af Lammelser eller Svækkelser af Musklerne, idet man ved den elektriske Strøm søger at ægge dem til stærkere Sammentrækninger. Ogsaa til Forsøg paa den udtagne Muskel anvendes, som nævnt, oftest elektrisk Pirring. Ved finere Undersøgelsesmetoder kan det paavises, at Pirringen ikke virker øjeblikkelig, men at der hengaar en ganske kort Tid, ca. 1/j00 Sekund før den egentlige Sammen- trækning begynder og denne varer da ca. 1/10 Sekund, hvoraf de 1/20 Sekund medgaar til Forkortningen og den anden 1l20 Sekund til Slappelsen igen. En saadan kortvarig Enkelttrækning benyttes yderst sjælden i Legemet, i Almindelighed kun ved Øjelaagenes ubevidste Blinken. I de fleste Tilfælde drejer det sig om de saakaldte tetaniske Sammen- trækninger. Hvis man nemlig i Stedet for at pirre ved et enkelt elektrisk Slag pirrer med f. Eks. 1/20 Sekunds Mellemrum, faar Musklen ikke Tid til at slappes mellem hver Pirring og den holdes da stadig sanimentrukket, saa længe Pirringen varer, og det er netop saadanne vedvarende Pirringer, som udsendes fra Hjærnen gennem Nerven. Saadanne tetaniske Trækninger ser man stærkest udtalt ved for- skellige Former af Krampe, særlig ved den af en bestemt ondartet Bakterie fremkaldte Stivkrampe, hvis latinske Navn er telanus, hvoraf netop de tetaniske Trækninger har Navn. Ved Stivkrampe sker der nemlig en vedvarende Sammentrækning af mange forskel- lige Muskler, i Begyndelsen Nakke- og Tyggemuskler, senere af alle Musklerne i Legemet, ogsaa Aandedrætsmusklerne, hvorved Døden indtræder som Følge af Kvælning, hvis den ikke som oftest er ind- traadt før. Men ogsaa i normal Tilstand findes der oftest tetaniske Træk- ninger; men da er vi Herrer over dem, og kan atter hurtig faa dem til at ophøre. Mest udtalt findes de, naar man holder fast om en Genstand eller holder Arm eller Ben i en bestemt Stilling Disse stadige Sammentrækninger medfører til sidst Smærtefornemmelser, der i Begyndelsen ytrer sig som Træthed, men senere afløses af virkelig Smærte. Som bekendt hører der en Del Viljeskraft til for at holde Armen udstrakt i vandret Stilling i blot 5 Minutter og her faar man Lejlighed til at gennemgaa Fornemmelserne fra Træthed til Smærte. Træthedsfornemmelsen indtræder meget forskellig hos de for- skellige Mennesker, og det er særlig Vanen eller om man vil Øvelsen, Træningen, som her spiller en stor Rolle. Man kan lidt efter lidt vænne en Muskel til at holde længere og længere ud, førend Træt-