Menneskets Legeme

SKELET OG MUSKLER 279 heden indfinder sig. Samtididig med at Trætheden begynder af- tager den Kraft, hvormed Musklerne trækker sig sammen. Hvorpaa 1 rætheden beror, ved man ikke sikkert. Man antager, der ophobes bestemte Stoffer i Musklen, særlig Syrer, som Kulsyre og Mælkesyre, og at de først kan bortskaffes under Hvilen. Musklen befinder sig bedst ved afvekslende Arbejde og Hvile. Ved Overanstrængelse lider den efterhaanden, Kraften aftager. Der maa nødvendigvis passende Pavsér til, for at holde den sund og kraftig. Ved hver Gentagelse af en bestemt Bevægelse uden til- strækkelig Pavse aftager Kraften saaledes, som man kender det fra Løften af Vægte eller Stemning i Trapez. Hvis Musklen paa den anden Side aldrig benyttes, dør den efter- haanden bort, den degenererer, som man siger, idet Tværstribningen taber sig, Fibrillerne omdannes til Fedt, som opsuges (Fig. 246). Man ser dette Fænomen ved sygelige Tilstande, hvor Musklens Nerve er ødelagt og Musklen derfor ikke kan pirres. Ligeledes hos de indiske Fakirer, som for at opnaa Hellighed og Berømmelse holder Armene i aarevis i en be- stemt Stilling, til Musklerne er svundne og Armen stiv og ubevæge- lig ved Sammenvoksning af Led- dene. Under Arbejdet bruger Musklen megen Næring og rigelig Ilt; der foregaar et meget livligt Stofskifte i Musklerne og Temperaturen stiger altid lidt i den arbejdende Muskel, Arbejde giver som bekendt Varme. Blodkarrene i Musklerne er ogsaa meget talrige. Den Kraft, som saadanneMuskler udvikler, er meget forskellig hos Fig. 246. Forskellige Grader af de- generede Muskeltraade. I b og c ses Fedtkorn. de forskellige Dyr. Man plejer at udtrykke det ved at angive, hvor stor en Vægt en Muskel af 1 Centimeters Tværsnit kan løfte. En Frømuskel af det nævnte Omfang løfter 2,8 til 3 Kilogram, en Menneskemuskel ca. 10 Kilogram, mere paa Armene end paa Benene. Den samlede Kraft, som en Muskel kan bære, har man søgt at maale paa forskellig Maade. Naar man løfter Kroppen op paa Taa- spidserne, sker dette ved Sammentrækning af den store Lægge- muskel, hvis Sene, Akillessenen, fæster sig paa Hælbenet (Fig. 193). Man giver da en Mand større og større Vægt at bære og bliver ved, lige indtil han ikke længere kan hæve sig og Byrden op paa Taaspidscn. Denne Vægt, der angiver den yderste Grænse for Læggemusklernes Ydeævne, er omtrent 900 Kilogram. Hos lavere Dyr, f. Eks. Insekterne, er Musklerne byggede paa