Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
MENNESKETS LEGEME
lignende Måadc som hos Mennesket, men er forholdsvis meget
kraftigere. For det første formaar de at sammentrække sig nied
endnu større Hurtighed, indtil flere Hundrede Gange i Sekundet.
Man tænke blot paa Myggenes Summen eller Humlebiernes Brummen,
hvor Tonens Højde svarer til Muskelsammentrækningernes Antal i
Sekundet. Men selve den Kraft, Musklerne udfolder, er forbavsende
stor, i Sammenligning med Mennesket. Naar man tænker paa dc
Spring, som en Loppe eller cn Græshoppe kan gøre, og til Sammen-
ligning vilde tænke sig Mennesket gøre lignende Hop, saa kunde
man med Lethed springe over almindelige 5 Etagers Huse. Eller
tænk paa den forholdsvis betydelige Byrde, man kan se en Myre
bære i sine Kæber. Hvis et Menneske skulde bære noget lignende,
vilde det blive flere Gange hans egen Vægt og en Hest eller en Ko
vilde være en passende Byrde.
I Fysiken bruger man som Maal for den Kraft, der medgaar til
et vist Arbejde, en Enhed, som kaldes en Kilogrammeter, hvorved
man forstaar den Kraft, som bruges til at hæve et Kilogram en
Meter. Taler man saaledes om 100 Kilogrammeter, kan dette Ar-
bejde enten gøres ved at hæve et Kilogram 100 Meter eller 100
Kilogram til 1 Meters Høide. Man kan ogsaa faa samme Kraft-
forbrug ved at hæve 25 Kilogram 4 Meter, idet man faar Kraft-
mængden udtrykt i Kilogrammeter ved at multiplicere Vægten af
Byrden med det hævede Stykke Vej.
Anlægger man, som man saa ofte har gjort, samme Maalestok
overfor det Arbejde, et Menneske i Dagens Løb kan yde ved Hjælp
af sine Muskler, faar man som Gennemsnitstal 130,000 Kilogram-
meter. Men det er langt fra den yderste Grænse for Kraftudfoldelse.
Man har Eksempler paa, at Tallet under særlige Omstændigheder
er steget til mere end det dobbelte. Regnestykket kan undertiden
gøres let. Et Eksempel er følgende: Indianerne i Sydamerika
bruges flere Steder til at bære Byrder op fra Bjærgværkerne. Deres
Byrde vejer 90 Kilogram, Manden selv ca. 70 Kilogram og denne
samlede Vægt skal de 12 Gange om Dagen bære fra Grubei'ne op
til Dagens Lys i en Højde af 73 Meter. Man faar da (70-J-90) X 12
X 73 = 141,036 Kilogrammeter.
Den Hastighed, med hvilken de forskellige Muskler arbejder,
kan være meget forskellig. En Soldat gaar paa almindelig Marsch
80 Skridt i Minuttet eller 1 Skridt i 4/5 Sekund. Under Løb
stiger Antallet til 200 i Minuttet og hvert Skridt varer da knap %
Sekund.
Fingrene kan bevæges endnu hurtigere. Man kan bøje og
strække sin Mellemfingei' op og ned ca. 40 Gange i Løbet af 10
Sekunder, altsaa */4 Sekund om en Bøjning og Strækning, men en
Violinspiller bevæger sine Fingre paa Strængene endnu hui'tigere,
indtil 10 Gange i Sekundet. Med endnu større Hastighed arbejder
Talemuskierne. Man kan med Øvelse sige 45 Bogstaver i 2 Se-
kunder, og da hvert Bogslav kræver sin særlige Bevægelse, kan alt-