Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
280 MENNESKETS LEGEME lignende Måadc som hos Mennesket, men er forholdsvis meget kraftigere. For det første formaar de at sammentrække sig nied endnu større Hurtighed, indtil flere Hundrede Gange i Sekundet. Man tænke blot paa Myggenes Summen eller Humlebiernes Brummen, hvor Tonens Højde svarer til Muskelsammentrækningernes Antal i Sekundet. Men selve den Kraft, Musklerne udfolder, er forbavsende stor, i Sammenligning med Mennesket. Naar man tænker paa dc Spring, som en Loppe eller cn Græshoppe kan gøre, og til Sammen- ligning vilde tænke sig Mennesket gøre lignende Hop, saa kunde man med Lethed springe over almindelige 5 Etagers Huse. Eller tænk paa den forholdsvis betydelige Byrde, man kan se en Myre bære i sine Kæber. Hvis et Menneske skulde bære noget lignende, vilde det blive flere Gange hans egen Vægt og en Hest eller en Ko vilde være en passende Byrde. I Fysiken bruger man som Maal for den Kraft, der medgaar til et vist Arbejde, en Enhed, som kaldes en Kilogrammeter, hvorved man forstaar den Kraft, som bruges til at hæve et Kilogram en Meter. Taler man saaledes om 100 Kilogrammeter, kan dette Ar- bejde enten gøres ved at hæve et Kilogram 100 Meter eller 100 Kilogram til 1 Meters Høide. Man kan ogsaa faa samme Kraft- forbrug ved at hæve 25 Kilogram 4 Meter, idet man faar Kraft- mængden udtrykt i Kilogrammeter ved at multiplicere Vægten af Byrden med det hævede Stykke Vej. Anlægger man, som man saa ofte har gjort, samme Maalestok overfor det Arbejde, et Menneske i Dagens Løb kan yde ved Hjælp af sine Muskler, faar man som Gennemsnitstal 130,000 Kilogram- meter. Men det er langt fra den yderste Grænse for Kraftudfoldelse. Man har Eksempler paa, at Tallet under særlige Omstændigheder er steget til mere end det dobbelte. Regnestykket kan undertiden gøres let. Et Eksempel er følgende: Indianerne i Sydamerika bruges flere Steder til at bære Byrder op fra Bjærgværkerne. Deres Byrde vejer 90 Kilogram, Manden selv ca. 70 Kilogram og denne samlede Vægt skal de 12 Gange om Dagen bære fra Grubei'ne op til Dagens Lys i en Højde af 73 Meter. Man faar da (70-J-90) X 12 X 73 = 141,036 Kilogrammeter. Den Hastighed, med hvilken de forskellige Muskler arbejder, kan være meget forskellig. En Soldat gaar paa almindelig Marsch 80 Skridt i Minuttet eller 1 Skridt i 4/5 Sekund. Under Løb stiger Antallet til 200 i Minuttet og hvert Skridt varer da knap % Sekund. Fingrene kan bevæges endnu hurtigere. Man kan bøje og strække sin Mellemfingei' op og ned ca. 40 Gange i Løbet af 10 Sekunder, altsaa */4 Sekund om en Bøjning og Strækning, men en Violinspiller bevæger sine Fingre paa Strængene endnu hui'tigere, indtil 10 Gange i Sekundet. Med endnu større Hastighed arbejder Talemuskierne. Man kan med Øvelse sige 45 Bogstaver i 2 Se- kunder, og da hvert Bogslav kræver sin særlige Bevægelse, kan alt-