Menneskets Legeme

SKELET OG MUSKLER 289 med de to andre. Paa Grund af Tværsenernes skraa Forløb kan tredje og femte Finger bevæges for sig af deres Sirækkesene, Pegefingeren har foruden den ene Fjerdedel af den fælles Strække- muskel sin egen særlige Strækkemuskel og den bevæges derfor endnu bedre alene end de andre 3. De fleste af Musklerne saavel paa For- som paa Bagsiden har lange tynde Sener, der løber i Seneskeder og ofte i særlige Ben- render paa Spolebenets nederste Ende. Disse Seneskeder spiller en meget stor Rolle for Betændelsernes Udbredelse og Forløb. Medens Tommelens Seneskede naar helt ude fra Fingerspidsen og op til Haandleddet som et samlet Hele, er de øvrige Fingres Seneskeder kortere og naar kun et Stykke op i Haanden, længst den lille Fingers, som kommer nær op til Haandleddet. En Betændelse i Tommelen, som griber over paa Seneskeden, forplanter sig derfor let op til Haandleddet og Sygdommen bliver derfor meget alvorli- gere end i de andre Fingre, hvor Udsigten til en saadan Udbredelse er mindre, størst hos Lillefingeren. Det gælder i særlig Grad den Betændelse af Fingrene, som man i daglig Tale kalder for Bullenskab og ofte behandler paa middelalderlig Vis med Plastre og tygget Rugbrød, medens Lidelsen i Virkeligheden oftest er af saa alvorlig Art, at den kræver kyndig Lægehjælp, for at ikke livsvarige Ind- skrænkninger i Haandens Bevægelighed skal blive Følgen af Bullen- skabens Overgriben paa Senerne og den deraf følgende uoverskuelige Udbredelse højere op i Armen. I Haandfladen findes som bekendt to Muskelpuder, en større svarende til Tommelen og en mindre for den lille Finger. Tomme- lens Muskelgruppe dannes af korte Nærme- og Bøjemuskler for den, som bevirker Tommelens store Bevægelighed i Forhold lil de andre Fingre. For Lillefingerens Vedkommende findes der lignende Musk- ler, men de er kun lidet udviklede. Mellem Mellcmhaandsbenene findes flere smaa korte Muskler, saaledes Mellemhaandsmusklernc og de ormformede Muskler, der blandt andet gør det muligt at kunne bøje en strakt Finger i Leddet mellem øverste Fingerled og Mellemhaanden. Paa Overgang fra Krop til Baglemmer findes Hoftemusklerne. Det er store kraftige Muskler, der paa forskellig Maade frem- bringer Bevægelser i det store Hofteled. Den forreste Hoftemuskel kaldes Hoftelændemusklen (Fig. 255, j og 2). Den udspringer med lo Hoveder, det ene, det inderste, er langt og smalt, kommer helt oppe fra Spidserne af Lændehvirv- lernes Tværtappe og gaar paa Siderne af Bækkenet under det Pou- part’ske Baand ned imod Laarbenet. Paa Vejen optager det et ydre Hoved, som udspringer fra den indvendige Flade af Hoftebenet. I Forening gaar de ned paa For- siden af Hofteleddet og fæster sig paa en lille Knude under Laar- benshalsen. Ved Sammentrækning af denne Muskel bøjes Benet op mod Kroppen samtidig med at der sker nogen Drejning af hele