Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
290 MENNESKETS LEGEME Benet med Fodspidsen udefter. Hvis Benet star fast, fremkalder Musklen en Bøjning i Hofteleddet med Kroppn for over. Dette gælder de fleste af de Muskler, som gaar fra Koppen til Lemmerne, at de enten bevæger Lemmerne i Forhold til roppen, hvis denne antages fast, eller bevæger Kroppen, hvis Lemirme har faste Holde- punkter. Dette gælder saaledes Fig 255. Musklerne paa Laarets Forflade. 1 det ydre, 2 det indre Hoved af Hofte- lændemusklen, 5 Skræder- musklen, 6 det lange, 7 det ydre, 8 det indre Hoved af den firhovedede Muskel, 9, 10 11 Laarets Nærmemuskier. ogsaa den store Sæd muskel (Fig. 249), som udspringer fra hgeste Del af Hofte- benets Udside, fra Kcsbenets Bagflade, ja helt nede fra Kanten af Halebenet Her fra gaar den tykke, flade, grove Muskel skraat nedad og udad mod Laar- benet. Den dækker oer Bagsiden af Hof- teleddet og over flere mindre Drejemusk- ler, som sidder her, *aaende fra Bækken til Laar. Den store Sædemuskel fæster sig med sine nederse Bundter paa en ujævn Flade paa Bagsiden af Laarbenet og med sine øverste Bundter ved Hjælp af en Sene dels til den store Kno paa Laarbenets øverste Ende, dels til en tyk, stærk Bindevævshinde, som dækker øverste Del af Laaret. Musklen er meget tyk og afrundet. Den danner største Parten af den Legems- del, som man endnu paa Holbergs Tid kunde nævne uden at rødme, men som nu til Dags næppe har et passende Navn. Den kan ved sin Sammentrækning tjene til enten at bringe Laaret i strakt Stilling i Forhold til Kroppen eller den kan, hvis Benet staar fast, tjene til at rette Kroppen op fra bøjet Stilling. Den kan tillige bevirke en Drejning af hele Benet med Foden udad og hvis kun de øverste Bundter trækker sig sammen, kan den føre Benet ud til Siden. Naar man staar paa et Ben, er Musklen ligeledes spændt paa vedkommende Side. Paa Laarets Forflade ligger den store firhovedede Muskel (musculus quadri- ceps), der med sin Sene fæster sig paa Knoen fra Skinnebenets Forside. Af de fire Hoveder kommer det ene helt oppe fra forreste Kant af Hoftebenet, de andre tre som en yderste, en inderste og en midterste Del fra Kanten og Fladen af