Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
MENNESKETS LEGEME
Benet med Fodspidsen udefter. Hvis Benet star fast, fremkalder
Musklen en Bøjning i Hofteleddet med Kroppn for over. Dette
gælder de fleste af de Muskler, som gaar fra Koppen til Lemmerne,
at de enten bevæger Lemmerne i Forhold til roppen, hvis denne
antages fast, eller bevæger Kroppen, hvis Lemirme har faste Holde-
punkter.
Dette gælder saaledes
Fig 255. Musklerne paa
Laarets Forflade. 1 det ydre,
2 det indre Hoved af Hofte-
lændemusklen, 5 Skræder-
musklen, 6 det lange, 7 det
ydre, 8 det indre Hoved af
den firhovedede Muskel, 9, 10
11 Laarets Nærmemuskier.
ogsaa den store Sæd muskel (Fig. 249),
som udspringer fra hgeste Del af Hofte-
benets Udside, fra Kcsbenets Bagflade, ja
helt nede fra Kanten af Halebenet
Her fra gaar den tykke, flade, grove
Muskel skraat nedad og udad mod Laar-
benet. Den dækker oer Bagsiden af Hof-
teleddet og over flere mindre Drejemusk-
ler, som sidder her, *aaende fra Bækken
til Laar. Den store Sædemuskel fæster
sig med sine nederse Bundter paa en
ujævn Flade paa Bagsiden af Laarbenet
og med sine øverste Bundter ved Hjælp
af en Sene dels til den store Kno paa
Laarbenets øverste Ende, dels til en tyk,
stærk Bindevævshinde, som dækker øverste
Del af Laaret.
Musklen er meget tyk og afrundet.
Den danner største Parten af den Legems-
del, som man endnu paa Holbergs Tid
kunde nævne uden at rødme, men som
nu til Dags næppe har et passende Navn.
Den kan ved sin Sammentrækning
tjene til enten at bringe Laaret i strakt
Stilling i Forhold til Kroppen eller den
kan, hvis Benet staar fast, tjene til at
rette Kroppen op fra bøjet Stilling. Den
kan tillige bevirke en Drejning af hele
Benet med Foden udad og hvis kun de
øverste Bundter trækker sig sammen, kan
den føre Benet ud til Siden. Naar man
staar paa et Ben, er Musklen ligeledes
spændt paa vedkommende Side.
Paa Laarets Forflade ligger den store
firhovedede Muskel (musculus quadri-
ceps), der med sin Sene fæster sig paa
Knoen fra Skinnebenets Forside. Af de
fire Hoveder kommer det ene helt oppe
fra forreste Kant af Hoftebenet, de andre
tre som en yderste, en inderste og en
midterste Del fra Kanten og Fladen af