Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN OPREJSTE STILLING
293
En vigtig Muskel i Legemet fortjener endnu at nævnes, foruden
dem vi kommer til at omtale under Sanseorganerne, og det er Mel-
lemgulvet. Det danner en fuldstændig Skillevæg mellem Brysthule
og Bughule og bestaar af en flad Sene, der er af lignende Form
som et Kløverblad med et Blad fortil og to til hver Side bagud.
Til dette Seneblad fæster sig hele Vejen rundt en Mængde Muskel-
bundter, der dels udspringer fra Brystbenets Bagflade, dels fra
Ribbenene og dels endelig med flere lange Bundter nede fra Lænde-
Mellemgulvet fungerer oftest uden Bevidst-
Aandedræltets Hastighed
hvirvlerne (Fig. 258).
hedens Indgriben, men som bekendt kan
og Dybde forandres med Vilje uden at
man dog er helt Herre over Bevægelserne;
saaledes er det ikke
Selvmord ved at holde
Betydningen af de
Muskler, som her har
fremgaar maaske bedst af det følgende,
hvor vi vil omtale den oprejste Stilling,
Gangen, Løb og Svømning.
muligt at begaa
Vejret.
mange forskellige
været beskrevne,
Fig. 258. Mellemgulvet. 1, 2
og 3 den kløverbladforinede
Sene, 4—5 Muskelbundter fra
Ribben, 6—7 Bundte fra Læn-
hvirvler.
DEN OPREJSTE STILLING.
Der har allerede et Par Gange været
Anledning til at nævne, at de alminde-
lige fysiske Love selvfølgelig ogsaa har
Gyldighed overfor det menneskelige Le-
geme og Fysiken lærer os blandt andet,
at en Genstand kun kan staa alene, naar
den lodrette Linje gennem Tyngdepunktet
falder indenfor vedkommende Genstands
Støtteflade. Tyngdepunktet er det tænkte Punkt, i hvilket hele Gen-
standens Vægt tænkes samlet, det ligger for runde og for regelmæssig
firkantede eller stavformede Genstande i Midlen.
For det menneskelige Legemes Vedkommende ligger Tyngde-
punktet i Underlivet lidt foran Rygraden i Højde med Sammenstøds-
stedet mellem nederste Lændehvirvel og Korsbenet. Hvis derfor et
Menneske var stiv som en Statue, var det noget selvfølgeligt, at han
kunde staa paa den Flade, som indtages af to hvælvede Fødder,
naar han blot holdt sig rank, thi da vilde Tyngdepunktet ligge over
Understøttelsesfladen og Ligevægten vilde være i Orden.
Imidlertid er Legemet, som tidligere gentagne Gange fremhævet,
nærmest at sammenligne med en leddeløs Leddedukke. Vilde man
forsøge at stille en saadan op, vilde den øjeblikkelig knække sam-
men, Hovedet vilde falde ned mod Brystet, Kroppen og Hoved vilde
falde mod Laarene ved Bøjning i Hofteleddene, Knæleddet vilde