Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
DEN OPREJSTE STILLING 293 En vigtig Muskel i Legemet fortjener endnu at nævnes, foruden dem vi kommer til at omtale under Sanseorganerne, og det er Mel- lemgulvet. Det danner en fuldstændig Skillevæg mellem Brysthule og Bughule og bestaar af en flad Sene, der er af lignende Form som et Kløverblad med et Blad fortil og to til hver Side bagud. Til dette Seneblad fæster sig hele Vejen rundt en Mængde Muskel- bundter, der dels udspringer fra Brystbenets Bagflade, dels fra Ribbenene og dels endelig med flere lange Bundter nede fra Lænde- Mellemgulvet fungerer oftest uden Bevidst- Aandedræltets Hastighed hvirvlerne (Fig. 258). hedens Indgriben, men som bekendt kan og Dybde forandres med Vilje uden at man dog er helt Herre over Bevægelserne; saaledes er det ikke Selvmord ved at holde Betydningen af de Muskler, som her har fremgaar maaske bedst af det følgende, hvor vi vil omtale den oprejste Stilling, Gangen, Løb og Svømning. muligt at begaa Vejret. mange forskellige været beskrevne, Fig. 258. Mellemgulvet. 1, 2 og 3 den kløverbladforinede Sene, 4—5 Muskelbundter fra Ribben, 6—7 Bundte fra Læn- hvirvler. DEN OPREJSTE STILLING. Der har allerede et Par Gange været Anledning til at nævne, at de alminde- lige fysiske Love selvfølgelig ogsaa har Gyldighed overfor det menneskelige Le- geme og Fysiken lærer os blandt andet, at en Genstand kun kan staa alene, naar den lodrette Linje gennem Tyngdepunktet falder indenfor vedkommende Genstands Støtteflade. Tyngdepunktet er det tænkte Punkt, i hvilket hele Gen- standens Vægt tænkes samlet, det ligger for runde og for regelmæssig firkantede eller stavformede Genstande i Midlen. For det menneskelige Legemes Vedkommende ligger Tyngde- punktet i Underlivet lidt foran Rygraden i Højde med Sammenstøds- stedet mellem nederste Lændehvirvel og Korsbenet. Hvis derfor et Menneske var stiv som en Statue, var det noget selvfølgeligt, at han kunde staa paa den Flade, som indtages af to hvælvede Fødder, naar han blot holdt sig rank, thi da vilde Tyngdepunktet ligge over Understøttelsesfladen og Ligevægten vilde være i Orden. Imidlertid er Legemet, som tidligere gentagne Gange fremhævet, nærmest at sammenligne med en leddeløs Leddedukke. Vilde man forsøge at stille en saadan op, vilde den øjeblikkelig knække sam- men, Hovedet vilde falde ned mod Brystet, Kroppen og Hoved vilde falde mod Laarene ved Bøjning i Hofteleddene, Knæleddet vilde