Menneskets Legeme

294 MENNESKETS LEGEME bøjes bagtil, Fodled fortil. Man kunde maaske have ventet, at og- saa alle de mange Led i Hvirvelsøjlen vilde være faldne sammen, men paa Grund af dens ejendommelige Bygning og solide Forbin- delser bliver Hvirvelsøjlen til et samlet Hele, hvis Elasticitet mulig- gør en vis forholdsvis ringe Bevægelighed. Fra Brystkassen og Armene kan vi ligeledes se bort, naar vi betragter dem som hørende til Kroppen. Overalt i Naturen gør der sig en vis Sparsommelighed gældende med Hensyn til Anvendelsen af Kraft og Stof. Det samme er Til- fældet hos Mennesket, den oprejste Stilling, som er naturlig for det, finder Sled ved Anvendelsen af den mindst mulige Muskelkraft, idet største Parten af Afstivningen foretages ved Kapselbaand, og slaar disse ikke til, afbalanceres de enkelte Afsnit saaledes, at den uund- gaaelige Muskelkraft bliver højst ubetydelig. Vi betragter først Forholdene i Nakkeleddet. Det er et æg- formet kombineret Led mellem de to Nakkeledknuder paa Nakke- benet og Ledfladerne paa Ringhvirvlens Sidedele. Ledlinjen gennem Hovedets Tyngdepunkt falder foran dette Led, hvilket vil sige at Hovedet af sig selv har Tilbøjelighed til at falde forover, noget som man kan iagttage hos Folk, som sover i siddende Stilling. Hovedet falder da forover og Hagen kommer i Berøring med Brystet. Denne Foroverbøjning af Hovedet modarbejdes af Nakkemusklerne, der hos Mennesket er forholdsvis svagt udviklede, fordi Tyngdepunktet kun falder lidt foran Leddet og Balancen næsten er fuldstændig, hvorfor Muskelkraften kun behøver at være ringe. Hos Aberne, hvor det store Kæbeparti forrykker Tyngdepunktet frem efter, nødvendiggøres en større Kraft og Nakkemusklerne er derfor stærkt udviklede, hvad man blandt andet kan se deraf, at Torntappene paa Halshvirvlerne er meget lange og kraftige for at kunne tjene til Udspring for større Muskler. Hos de firføddede Dyr holdes Hovedet for en Del i rigtig Stilling ved et meget stærkt senet Baand, Nakkebaandel, hvorved der spares paa Muskelkraft. Betragter vi nu Hovedet og Krop i Forening, ligger det fælles Tyngdepunkt lidt foran 10de Brysthvirvel og Tyngdelinjen falder bag Ledlinjen i Hofteleddene. Der vil derfor være en Tilbøjelighed til at Kroppen skulde falde bag over i Hofteleddet, men dette hindres af det store forreste Kapselbaand og det korte runde Kap- selbaand, der inde i Ledhulen gaar fra Hofteskaal til Ledhoved. Dette Baand hindrer tillige Kroppen i at falde enten til højre eller til venstre. 1 Almindelighed holdes dog ogsaa en Del af den store Sædemuskel sammentrukket, især de Bundter, som drejer Laarbenet udad. Ogsaa her er altsaa Musklernes Arbejde forholdsvis ringe. I Knæleddet falder Tyngdelinjen bag Ledlinjen, dog kun ganske kort, saaledes at den Kraft, der skal hindre Faldet bag over, ikke behøver at være synderlig stor. Denne Kraft leveres af den store firhovedede Muskel paa Laarets Forside. Som tidligere nævnt ligger Tyngdepunktet for hele Legemet ved øverste Kant af Korsbenet. Den lodrette Linje her igennem træffer