Menneskets Legeme

DEN OPREJSTE STILLING 295 lidt foran Ledlinjen i Fodleddene og Kroppen vilde derfor falde for over, hvis den ikke af den store Lægmuskel hindredes her i. Den Kraft, som denne Muskel yder, er imidlertid kun ringe, idet den understøttes ved at man i Almindelighed staar med Fodspidserne fra hinanden med Fødderne udad, og Ledlinjen gennem de to Fodled danner da en Vinkel med hinanden, hvad der bevirker, at Drej- ningen om den fælles Akse vanskeligere kan finde Sted. I Foden behøves som tidligere nævnt ingen Muskelkraft for at bevare Formen. De mange smaa Led er saa stramme saa udviklede, at Fodhvælvingen danner et samlet Hele, der hviler paa de tre Punkter. Hælen, den store og lille Taas Mellemfodsben. Vanskeligere er Stillingen paa Taaspidserne, som kun skolede Dansere og Danserinder formaar at ind- tage. Naar andre Mennesker hæver sig paa »Taa- spidsen«, hviler Legemets Vægt paa Ballen under for- reste Ende af Mellemfodsbenene. Man bliver derved nødt til at bøje Kroppen lidt forover, for at Tyngde- linjen kan falde i den nye smalle Understøttelsesflade. Bærer man tunge Byrder f. Eks. i den ene Haand, bøjer man som bekendt Kroppen til den modsatte Side. Det er for at faa Linjen gennem det for Byrden og Legemet fælles Tyngdepunkt til at falde indenfor Føddernes Omkreds. Skal man løfte en Byrde fra Gulvet, skyder man Hofterne bagud af samme Grund. Naar dette hindres, kan man ikke holde Balancen, som det simple Forsøg viser, at man ikke kan tage selv den letteste Genstand op fra Gulvet, naar man staar med Hælene opad en Væg. Ved Bøjningen flytter nemlig Tyngdepunktet frem efter, Tyngdelinjen falder foran Fodspidsen og Ligevægten er tabt. I siddende Stilling hviler Kroppen paa de to Sæde- knorter paa Sædebenene. Balancen er derfor ikke sikker, da der til en fast Stilling hører tre Støtte- punkter. Det tredje søges da enten ved at læne Ryggen mod Væggen eller Stoleryggen eller ved at Musklerne trækker sig sammen, saaledes at Krop og Laar danner et fast Hele og Laarenes Underflade giver da tilstrækkelig Støtte. I første Tilfælde, hvor man læner sig mod Stoleryggen, holdes Ligevægten uden Muskelanstrængelse og derfor føles den siddende og Baandene Fig. 259. De Muskler, der holder Legemet i Li- gevægt i den oprejste Stil- ling. Stilling som en Hvilestilling. Mennesket er det eneste Pattedyr, hvis Natur det er at bevæge sig i oprejst Stilling. Ganske vist kan en hel Del af Aberne gaa oprejst, men det bliver kun undtagelsesvis at de gaar paa Bag- fødderne alene, oftest støtter de sig tillige paa Forlemmerne, saa- ledes som Fig. 260 viser det.