Menneskets Legeme

HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER. Man plejer at dele Beskrivelsen af det menneskelige Legemes Nervesystem i tre forskellige Afsnit: Hjærne, Rygmarv og Nerver, hvad der for saa vidt er berettiget som disse tre Dele i anatomisk °g fysiologisk Henseende, det vil sige i Form og Lejring samt i Virkemaade og Betydning, er vidt forskellige. Derimod er de alle tre opbyggede af ensartet Væv, Nervevævet, og der foregaar til Sta- dighed et virksomt Samarbejde mellem de enkelte Dele, der dog hver har sine særlige Arbejder at passe. Man taler ogsaa ofte om Centralnervesystemet, hvortil man regner Hjærne og Rygmarv i Modsætning til de perifere, de ydre Organer, Nerverne. Til disse sidste regnes da ogsaa Sanseorga- nerne, som dog her vil blive omtalt for sig. Nervevævet er som hele det øvrige Legeme opbygget af Celler. Nervecellei'ne er dog af en ejendommelig Art, svarende til den sær- lige Virksomhed, de udøver. Det har kostet overordentlige An- strængelser og krævet mange meget fine og vanskelige Undersøgelser at finde ud af Nervevævets Bygning og et endeligt og sikkert Re- sultat foreligger ikke endnu. Der er mange Punkter, hvorom de forskellige Undersøgere endnu er uenige. Saa vidt muligt er der i den følgende Beskrivelse taget Hensyn til Videnskabens sidste Re- sultater. Nervevævet bestaar i Almindelighed af to forskellige Dele, hvis Udseende er meget forskellig. Den ene Del er den egentlige Celle, Cellelegemet om man vil, og den anden Del er Udløberne, af hvilke der kan være et meget forskelligt Antal, nogle har kun en enkelt, andre har mange. Selve Cellen kan være af meget forskellig Størrelse, nogle af dem hører til de største, som overhovedet findes i Legemet. Cellen har oftest uregelmæssig Form, kan dog være regelmæssig tenformet eller pyramideformet. Cellesaften, Protoplasmet, er kornet, undertiden stribet, og i Midlen findes en stor, rund Kærne, ofte af ejendommelig Vilh. Jensen; Menneskets Legeme, 30