Menneskets Legeme

306 MENNESKETS LEGEME blæret Bygning, med stoil Kærnelegeme, saaledes at man alene paa Kærnen kan kende Nerveceller under Mikroskopet. Nervecellerne be- nævnes ofte med det fremmede Navn Ganglieceller. Efter Antallet af Udløbere skelner man mellem unipolare med én, bipolare med to og multipolare med mange Udløbere. Disse er i Almindelighed ugrenede eller grener sig først i større Afstand fra Cellen. De er nemlig oftest meget lange, enkelte kan være indtil meterlange. De lange Udløbere danner Grundlaget for Nerverne, men findes tillige som et tæt Fletværk i baade Hjærne og Ryg- marv. Nerveudløberne omgives som oftest allerede kort efter deres Ud- F/g. 269. Nervecellir. A fra Rygmarv, B fra lille Hjærne, C fra store Hjærne, ax Aksecylinderudløber. P Protoplasma. spring af et klart, fedtagtigt Hylster, der danner et Rør om Ud- løberne og som man kalder for Marvskeder. Denne fortsætter sig langs Nervetraadenes Forløb og kan paavises paa forskelllig Maade, blandt andet ved særlige Farvemeloder. Dog findes der ogsaa et helt System af Nervetraade uden disse Skeder; de kaldes for marv- løse Nerver. Foruden den egentlige Nerveudløber kan Nervecellen have kor- tere, stærkt grenede Udløbere, om hvis Betydning man ikke er ganske klar. Tidligere mente man, at det var Udløbere, der stod i direkte Forbindelse med lignende fra en anden Celle, hvorimod man nu til Dags er mest tilbøjelig til at tro, at de fineste Forgreninger fra to Celler griber ind i hinanden, dannende et tæt Netværk, uden at staa