Menneskets Legeme

HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 307 i direkte Forbindelse, kun berørende hinanden. I andre Tilfælde omspinder disse fine Grene en anden Nervecelle og danner et helt Net om den. I Hjærnen og Ryg- marven findes mellem Nervecellerne og deres Udløbere en talrig Mæng- de smaa runde Celler, der er foi'synede med en Mængde ganske fine, stærkt forgrenede Ud- løbere, der danner et Fletværk, som næppe har noget med det egentlige Nervevæv at gøre. Disse Celler kaldes Gliaceller og Vævet, de danner, kaldes Neu- roglia. Det kan opfattes som Støttevæv for det egent- lige Nervevæv, idet Glia- cellernes fine Traade omspinder Nervecellerne og Nervetraadene og holder de enkelte Dele fast i deres indbyrdes Fig. 270. Unipolar Nervecelle, hvis Ud- løber deler sig i nogen Afstand fra Cellen m Kærne, x Kærner i Binde- vævskapsel, e Ind- snøringer. Fig. 271. Multipolar Nerve- celle. f Nerveudløbere, n Kærne, n’ n” Kærne paa de marvløse Nerveløbere. Stilling. Under Sanseoi’ganer lignende Forhold, at de særlige Sanseceller er anbragt mellem Celler af anden Art, der tjenei til deres Støtte. træffer vi senere Fig. 272. Bipolar Gangliecelle, a a marvholdig Nervetraad, n Kærne, ca Nerveudløber. Neuroglia- vævet adskiller sig ogsaa fra Nervevævet ved at farves paa en særlig Maade; men man vil let kunne forstaa, at det gør For- holdene i Ner- vevævet endnu mere indviklet og vanskeligere at tyde og dette saa meget niere som der hersker stor Sirid om Gliavævets finere Bygning og Oprindelse.