Menneskets Legeme

308 * ♦ MENNESKETS LEGEME Fig. 273. Rygmarv af Menneske. Men er man uenig og til dels uvi- dende om Nervevævets finere Enkelt- heder, gælder dette i endnu højere Grad om Forstaaelsen af selve Orga- nerne Hjærne, Rygmarv og Nerver. Man ved meget nøje, hvorledes disse Dele ser ud, hvor store de plejer at være osv., men saa snart man skal til at forklare, hvorpaa deres Virkning be- ror eller hvilken Betydning de enkelte Dele har, træder vor Uvidenhed frem paa de allerfleste Punkter. Imidlertid er der i de seneste Aar sket store Fremskridt og vor Viden øges stadig ogsaa paa disse Omraader. Rygmarven (medulla spinalis) er en omtrent fingertyk Stræng, som ligger i den af Hvirvelsøjlen dannede Rygmarvs- kanal. Den strækker sig fra øverste Halshvirvel ned til første eller anden Lændehvirvel, hvor den ender med en Spids, fortsættende sig i en tynd Traad helt ned til Halebenet. Rygmarven er selv omtrent 30 Ctm. lang, Endetraaden ca. 15 Ctm. Den vejer omtrent 30 Gram. Langs hele Forløbet afgiver den til Siderne 31 Par Nerver, de saakaldte Rygmarvsnerver, som nederst gaar meget stejlt nedad, samlende sig til en flad Busk, som man har sammenlignet med en Hestehale. I Fig. 273 betegner G Halsnerverne, D Bryst- nerver, L Lændenerver og S Korsbensnerver. De arabiske Tal Nervernes Rækkefølge, a, b, c og d er sympatiske Ganglier (se senere). Mellem de to X ligger Hestehalen med Endetraaden i Midten, Cl er Udspringet af den forreste Laar- nerve, SC af den bageste, over R ses Udspringet af Armens tre Nerver. Rygmarven er af noget fladtrykt, afrundet Form, dens Tværsnit er ovalt. Paa Forside og Bagside findes dybe Furer, som skiller den i to Sidehalv- dele, der kun i Midten er forenede ved en smal Bro. Den forreste Indskæring (Fig. 274, j) er lidt mere aaben og tyde- ligere end den bageste (2), der er ganske smal og kun dannet ved en Bindevævsplade.