Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
308
* ♦
MENNESKETS LEGEME
Fig. 273. Rygmarv af Menneske.
Men er man uenig og til dels uvi-
dende om Nervevævets finere Enkelt-
heder, gælder dette i endnu højere
Grad om Forstaaelsen af selve Orga-
nerne Hjærne, Rygmarv og Nerver.
Man ved meget nøje, hvorledes disse
Dele ser ud, hvor store de plejer at
være osv., men saa snart man skal til
at forklare, hvorpaa deres Virkning be-
ror eller hvilken Betydning de enkelte
Dele har, træder vor Uvidenhed frem
paa de allerfleste Punkter. Imidlertid
er der i de seneste Aar sket store
Fremskridt og vor Viden øges stadig
ogsaa paa disse Omraader.
Rygmarven (medulla spinalis) er en
omtrent fingertyk Stræng, som ligger i
den af Hvirvelsøjlen dannede Rygmarvs-
kanal. Den strækker sig fra øverste
Halshvirvel ned til første eller anden
Lændehvirvel, hvor den ender med en
Spids, fortsættende sig i en tynd Traad
helt ned til Halebenet. Rygmarven er
selv omtrent 30 Ctm. lang, Endetraaden
ca. 15 Ctm. Den vejer omtrent 30 Gram.
Langs hele Forløbet afgiver den til
Siderne 31 Par Nerver, de saakaldte
Rygmarvsnerver, som nederst gaar
meget stejlt nedad, samlende sig til en
flad Busk, som man har sammenlignet
med en Hestehale.
I Fig. 273 betegner G Halsnerverne, D Bryst-
nerver, L Lændenerver og S Korsbensnerver.
De arabiske Tal Nervernes Rækkefølge, a, b, c
og d er sympatiske Ganglier (se senere). Mellem
de to X ligger Hestehalen med Endetraaden i
Midten, Cl er Udspringet af den forreste Laar-
nerve, SC af den bageste, over R ses Udspringet
af Armens tre Nerver.
Rygmarven er af noget fladtrykt,
afrundet Form, dens Tværsnit er ovalt.
Paa Forside og Bagside findes dybe
Furer, som skiller den i to Sidehalv-
dele, der kun i Midten er forenede ved
en smal Bro. Den forreste Indskæring
(Fig. 274, j) er lidt mere aaben og tyde-
ligere end den bageste (2), der er ganske
smal og kun dannet ved en Bindevævsplade.