Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
MENNESKETS LEGEME
af den lille Hjærne. Foran
Fig. 280. Hjærne af Menneske, set
ovenfra. Øverst Pandelappen.
kanalen og der dannes paa Bagsiden af den forlængede Marv en
flad, bagtil spids Grube, den rudeformede Grube/ der er beklædt i
Bunden med graat Nenevæv, altsaa hovedsagelig er bygget af Nerve-
celler, der her hober sig sammen til Kærner for flere vigtige
Nerver. Vi kommer senere tilbage til denne Grube, der i fysiolo-
gisk Henseende frembyder stor Interesse. Loftet over Gruben
dannes af den lille Hjærne.
Imidlertid fortsætter Rygmarven sig fortil i en nogenlunde rund
Dannelse, Hjærnestammen. Paa dennes Midterside, der svarer til
Rygmarvens Forside, ses lige foran den forlængede Marv en hvid,
tyk Masse, hvis Traade gaar paa tværs; det er den saakaldte Varo-
liske Bro, der indeholder Traade, der forener de to Sidehalvdele
Broen ses flere af Hjærnenerverne,
saaledes blandt andet Synsnervernes
Krydsning, og allerforrest et Par
smaa kølleformede Lapper, der er
Udspringsstedet for Lugtenerverne.
Hjærnestammen deler sig foran
Broen i to Sidehalvdele, der gaar
ind i hver sin Halvdel af den store
Hjærne. Paa Hjærnestammens Over-
flade ses bagtil forreste Del af den
firkantede Rudegrube og foran denne
fire smaa Knuder, de saakaldte
Firhøje.
Hjærnestammen saavel som den
forlængede Marv og den lille Hjærne
er hos Mennesket opad dækkede af
den store Hjærne, der som en Kappe
er bøjet tilbage over dem. Den
kaldes derfor ofte i Modsætning til
Hjærnestammen for Hjærnekappen
og under Udviklingen er der virke-
lig sket en saadan Tilbagebøjning af den forreste og største Del af
Centralnervesystemet.
Hjærnekappen har Form som en Halvkugle, især hos Kort-
skallerne; den er flad paa Undersiden, hvælvet paa Oversiden.
Set ovenfra viser Hjærnen (Fig. 280) i Midtlinjen en dyb Fure,
der deler den i to lige store Halvdele. Nede i Dybden af Furen
ses den saakaldte Hjærnebjælke, som er en flad Hjærnemasse, der
forener de to Halvdele. Den bestaar af hvid Nervemasse og inde-
holder en Masse Nervetraade, der gaar fra den ene Hjærnehalvdel
til den anden.
Hjærnens Overflade er meget stærkt foldet, tilsyneladende aldeles
uregelmæssigt, men i Virkeligheden i Hovedtrækkene ens hos alle
Mennesker. Den store Hjærne kan deles i et forreste Afsnit,
Pandelapperne, som i Hjærnekassen ligger i forreste Hjærnegrube