Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
312 MENNESKETS LEGEME af den lille Hjærne. Foran Fig. 280. Hjærne af Menneske, set ovenfra. Øverst Pandelappen. kanalen og der dannes paa Bagsiden af den forlængede Marv en flad, bagtil spids Grube, den rudeformede Grube/ der er beklædt i Bunden med graat Nenevæv, altsaa hovedsagelig er bygget af Nerve- celler, der her hober sig sammen til Kærner for flere vigtige Nerver. Vi kommer senere tilbage til denne Grube, der i fysiolo- gisk Henseende frembyder stor Interesse. Loftet over Gruben dannes af den lille Hjærne. Imidlertid fortsætter Rygmarven sig fortil i en nogenlunde rund Dannelse, Hjærnestammen. Paa dennes Midterside, der svarer til Rygmarvens Forside, ses lige foran den forlængede Marv en hvid, tyk Masse, hvis Traade gaar paa tværs; det er den saakaldte Varo- liske Bro, der indeholder Traade, der forener de to Sidehalvdele Broen ses flere af Hjærnenerverne, saaledes blandt andet Synsnervernes Krydsning, og allerforrest et Par smaa kølleformede Lapper, der er Udspringsstedet for Lugtenerverne. Hjærnestammen deler sig foran Broen i to Sidehalvdele, der gaar ind i hver sin Halvdel af den store Hjærne. Paa Hjærnestammens Over- flade ses bagtil forreste Del af den firkantede Rudegrube og foran denne fire smaa Knuder, de saakaldte Firhøje. Hjærnestammen saavel som den forlængede Marv og den lille Hjærne er hos Mennesket opad dækkede af den store Hjærne, der som en Kappe er bøjet tilbage over dem. Den kaldes derfor ofte i Modsætning til Hjærnestammen for Hjærnekappen og under Udviklingen er der virke- lig sket en saadan Tilbagebøjning af den forreste og største Del af Centralnervesystemet. Hjærnekappen har Form som en Halvkugle, især hos Kort- skallerne; den er flad paa Undersiden, hvælvet paa Oversiden. Set ovenfra viser Hjærnen (Fig. 280) i Midtlinjen en dyb Fure, der deler den i to lige store Halvdele. Nede i Dybden af Furen ses den saakaldte Hjærnebjælke, som er en flad Hjærnemasse, der forener de to Halvdele. Den bestaar af hvid Nervemasse og inde- holder en Masse Nervetraade, der gaar fra den ene Hjærnehalvdel til den anden. Hjærnens Overflade er meget stærkt foldet, tilsyneladende aldeles uregelmæssigt, men i Virkeligheden i Hovedtrækkene ens hos alle Mennesker. Den store Hjærne kan deles i et forreste Afsnit, Pandelapperne, som i Hjærnekassen ligger i forreste Hjærnegrube