Menneskets Legeme

HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 313 ’e til, her ligger meget vigtige 281) ser man forrest Under- mod dem et Par smalle kølle- for en hel Række Lugtenerver. Flade paa hver Side af Hane- Fig. 281. Hjærne, set nedenfra. Bagest ses den lille Hjærne, foran den forlængede Marv med Pyra- miden og Olivenfremspringet, lidt længere fremme den Varoliske Bro. Ved a Synsnervernes Krydsning. Paa Undersiden af Pandelapperne ses Lugtenervens Lapper. ganske smaa, dernæst nogle med en enkelt Udløber fra paa Oversiden af Pandebenene. Til Siderne ligger Tindingelapperne, adskilte fra Pandelappern ved en dyb, skraat forløbende Fure, den sylviske F ure, der danner et let kendeligt Mærke paa enhver Hjærne. Bagtil ligger Nakkelapperne uden særlig Grænse mod Tindingelapperne. Alle disse Lapper er igen delt i mindre Afsnit svarende til særlige Dele af holderne, som i den senere Tid har været nøje studeret, og alle har særlige Navne. Særlig vigtig er de Folder, som ligger langs en lidt skraat forløbende Fure øverst paa Hjærnen. Furen kaldes for Rolandsfuren og Folderne for Centralfolderne. Disse Centralfolder kommer vi senere tilbag Oi'ganer for Legemets Bevægelser. Paa Undersiden af Hjærnen (Fig. siden af Pandelapperne og hvilende formede Lapper, som giver Udspring Lapperne ligger paa Sibenets øverste kammen og Nervetraadene gaar gen- nem Sibenets mange Huller ned i Næsen. Lidt længere tilbage ses Synsnervernes Krydsning som et kort X. Bag den ses de til Siden vigende Sidehalvdele af Hjærnestamnien. Til Siderne ses Tindingelappernes Un- derside og ved dens bageste Del ses den Varoliske Bro, der bagtil støder op mod den forlængede Marv, hvorpaa man kan skelne Py- ramiderne og Olivenfremspringene. Bagest ses den lille Hjærne, som dækker Nakkelappernes Underside. HeleHjærnens Overflade er dækket med graa Nervevæv, svarende til en' stor Mængde Nerveceller. Ved mi- kroskopisk Undersøgelse viser det sig, at Hjærnebarken, som det graa ydre Lag kaldes, er bygget af flere Lag Nerveceller med tilhørende Traade og Udløbere og at disse Nerveceller i de forskellige Lag har forskelligt Udseende. Yderst findes store pyramideformede Nerveceller Grunden af Pyramiden og grenede Protoplasmaudløbere fra hver af Pyramidens Hjørner (Fig. 282). Dybere endnu ligger ganske smaa Nei'veceller. Den hvide Masse dannes som i Rygmarven af marvholdige Nervetraade og Gliaceller med deres Udløbere. Inde i Midten af den hvide Masse ses paa Tværsnittet flere graa Vilh. Jensen: Menneskets Legeme. 31