Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
314
MENNESKETS LEGEME
Den lille Hjærne
Fig. 282. Snit afHjær-
nens graa Masse (stærkt
forst.).
Pletter, svarende til særlige Kærner i Dybden af Hjærnemassen.
Disse Kærner har særlig Betydning og bærer særlige Navne.
Den lille Hjærne (ceribellum) bestaar af to Sidehalvdele og en
langt mindre midterste Del. Den er udvendig beklædt med et Lag
graa Substans, indvendig ses et smalt Lag hvid Nervemasse. Disse
to Bestanddele er meget stærkt foldet ind i hinanden, saaledes at
man paa Snit gennem den lille Hjærne faar et Billede frem, som
man har kaldt Livets Træ (Fig. 283), idet man ser den grenede
hvide Masse omgivet sf graa Hjærnevæv.
er afrundet nedad, svarende til Formen af den
bageste Hjærnegrube. Overfladen er derimod
mere flad, skraanende nedad og udad. Den
ligger tæt mod Nakkelapperne af den store
Hjærne.
Den lille Hjærne er forbundet med de øv
rige Dele af Centralnervesystemet ved tre Par
Rødder. Det ene Par kommer som tidligere
nævnt fra Rygmarven og er Forlængelsen af
dennes to bageste hvide Søjler. Det andet Par
kommer fra den Varoliske Bro, hvis tvær-
løbende Bundter samler sig paa hver Side af
Hjærnestammen til en Rod for den lille Hjærne.
Endelig kommer der forfra fra Hjærnekappen
et Par tykke Rødder, der forener sig med de
øvrige. Den lille Hjærne danner Loftet for
den Udvidning af Centralkanalen, som findes i
den rudeformede Grube paa den forlængede
Marvs Rygside.
Centralkanalen er som omtalt under Ryg-
marven en Levning fra Fosterlivet, hvor hele
Centralnervesystemet anlagdes som et Rør, hvis
forreste Del bestod af 4 runde Blærer, de saa-
kaldte Hjærneblærer. Den forreste af disse
bøjes tilbage og bliver Hjærnekappen og om
den bageste udvikles den forlængede Marv og
den lille Hjærne. I Hjærnen bliver det tilbage-
blivende Rum en Del større, men er af meget
uregelmæssig Form.
Over den rudeformede Grube har vi en
Udvidning, som kaldes den fjerde Ventrikel, fra dennes forreste
Ende fortsættes Kanalen som en fin Kanal, den Sylviske Vand-
ledning, frem efter under Firhøjene og udvider sig atter mellem
Kærnerne i Grunden af Hjærnen til den tredje Ventrikel. Endelig
findes i Hjærnekappen, stadig i Forbindelse med de andre Ven-
trikler, flade Hulrum, som kaldes for Hjærnens Ventrikler og som
sender Forlængelser fortil ned i Pandelapperne, bagtil i Nakke-
lapperne og paa Siderne ned i Tindingelapperne. Inde i Hjærnens