Menneskets Legeme

316 MENNESKETS LEGEME Fig. 284. Tværsnit af et Stykke af en Nerve (350 G. forst.). Rundingerne, gaar ned i Furerne og gaar ned under Hanebjælken ind i Ventriklerne. Arachnoidea er som i Rygmarvskanalen en spindelvævsfin Hinde, der ligger tæt op til Hjærnen, uden dog at følge dens Vindinger. Endelig er den haarde Hjærnehinde, der oftest kaldes med det forkortede Navn dura, fast sammenvokset med Benhinden paa Hjærne- kassens Ben. Flere Steder folder den sig ind som Bindevævsblade, der adskiller de enkelte Dele af Hjærnen fra hinanden. Den danner saaledes forfra bagtil en bred seglformet Hinde, der strækker sig ned mellem de to Hjærnehalvdele, og bagtil danner den en opad let skraanende Hinde, Teltet, der ligger mellem den store og den lille Hjærne. Disse Hindeblade fremkommer ved en Foldning af dura mater. I Kanten af dem ligger de to Blade ikke tæt sammen, men der fremkommer trekantede Rum, hvori der løber store Blodaarer, de ’saakaldte Hjærnesinus, af hvilke vi faar to forfra bagtil, en i den frie Kant af Hjærneseglen, en i den Kant, der fæster sig paa Hjærnekassens Indside, og en fra Side til Side paa Nakke- benet og ud langs Kanten af Tindingebenets Fjælddel, svarende til Tilhæftningen af Teltet. Sær- lig den sidste Sinus har Betyd- ning, idet man ser, at en man- gelfuldt behandlet Ørelidelse gi- ver Anledning til at Betændelsen griber over paa Hjærnesinus og kan fremkalde Døden. Af Nerver findes der i det menneskelige Legeme to Slags, undertiden kan de forekomme marvholdige Nerver er de almin- af det, der almindelig förstaas ved Nerver. De marvløse findes især i et særligt Nervesystem, det sympatiske, som regulerer de indre Organers Virken. En Nerve er sammensat af et meget stort Antal — indtil flere Tusinde — Nervetraade, der er ordnede paa lignende Maade som Musklerne, først i mindre Bundter, der er omsluttede af Bindevæv og atter sammenholdt af dette til Nerver. Den enkelte Nervetraad har i Midten en regelmæssig, over alt lige tyk Traad, Aksecylin- deren, som er Udløber fra en Celle, enten en Nervecelle eller en Sansecelle. Aksecylinderen er bygget op af en hel Mængde yderst fine Traade, Nervefibrillerne, der kan ses ved meget stærk For- størrelse efter særlige Præparationsmetoder. Dei»ne Aksecylinder er fælles for de marvløse og de marvholdige de marvholdige og de marvløse, blandet i samme Nervegren. De deligste og udgør Hovedmængden