Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 317 Nervetraade, men medens de første (Fig. 285) ikke bestaar af andet end Aksecylindren, paa hvilken der med korte Mellemrum ligger en Kærne, findes der uden om Aksecylindren i de marvholdige et Rør af en fedtagtig gennemsigtig Masse, der ved særegne Fremgangs- maader, f. Eks. Behandling med Osmiumsyre, sværtes graa. Denne Marvskede afbrydes med visse Mellemrum, hvor Aksecylindren da paa et kort Stykke kun er dækket af en yderste Hinde, den saa- kaldte Schwannske Skede, der bestaar af ejendommelige Bindevævs- celler, der danner et Rør uden om den enkelte Nervetraad. Denne Skede kommer som sagt i Berøring med Akse- cylindren paa de Steder, hvor Marvskeden af- brydes og hvor der dannes de Ranvierske Ind- snøringer, som findes med bestemte Mellemrum langs Nervetraadens Forløb (Fig. 270). Ofte findes der indskudt i Nervens Forløb smaa Ophobninger af Nerveceller, de saakaldte Ganglier. Disse Ganglier er oftest byggede af store bipolare Nerveceller. Hver af disse er i Ganglierne omgivet af et Hylster, dannet af flade Bindevævsceller med Kærner (Fig. 272). Et saadant Ganglie sidder f. Eks. paa alle de ba- geste Rødder af Rygmarvsnerverne lige før de forenes med den forreste Rod (Fig. 275). Hjærnens Vægt er i Gennemsnit ca. 1400 Gram hos Mænd og 1300 Gram hos Kvinder, men den kan svinge i meget høj Grad hos de forskellige Individer. Man kunde paa Forhaand være tilbøjelig til at tro, en stor Hjærne var Tegn paa høj Intelligens og fremragende aande- lige Ævner, men noget saadant holder ikke Stik. Selv hos lidet udviklede Folkeslag er Hjærnen af samme Vægt som hos de civiliserede Nationer, og selv om saadanne Genier som Schiller havde en Hjærne, der vejede 1785 Gram, Byron en Hjærne paa 1800 Gram og Cuvier paa 1830 Gram, viser det sig, at saa berømte Mænd som Rafael og Gambétta havde Hjærner, hvis Vægt laa under Gennemsnittet Den højeste Vægt, man har truffet, var 2222 Gram hos en tysk Mand, der ikke havde gjort A Fig. 285. Marvløse Nervetraade n Kær- ne, b Fibriller i Aksecylindren. sig bemærket ved særlige Aandsævner. Hjærner under 1000 Grams Vægt findes kun hos sindssyge og Idioter. Undertiden ser man dog Idioter med endog usædvanlig stor Hjærnekasse, hvad der kunde tyde paa en stor Hjærne, da denne som tidligere nævnt giver Hjærnekassen Form. Imidlertid beror dette paa, at Vædskemængden i Hjærnens Ven- trikler, der som nævnt normalt er meget ringe, er tiltaget abnormt,