Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER
317
Nervetraade, men medens de første (Fig. 285) ikke bestaar af andet
end Aksecylindren, paa hvilken der med korte Mellemrum ligger
en Kærne, findes der uden om Aksecylindren i de marvholdige et
Rør af en fedtagtig gennemsigtig Masse, der ved særegne Fremgangs-
maader, f. Eks. Behandling med Osmiumsyre, sværtes graa. Denne
Marvskede afbrydes med visse Mellemrum, hvor Aksecylindren da
paa et kort Stykke kun er dækket af en yderste Hinde, den saa-
kaldte Schwannske Skede, der bestaar af ejendommelige Bindevævs-
celler, der danner et Rør uden om den enkelte Nervetraad. Denne
Skede kommer som sagt i Berøring med Akse-
cylindren paa de Steder, hvor Marvskeden af-
brydes og hvor der dannes de Ranvierske Ind-
snøringer, som findes med bestemte Mellemrum
langs Nervetraadens Forløb (Fig. 270).
Ofte findes der indskudt i Nervens Forløb
smaa Ophobninger af Nerveceller, de saakaldte
Ganglier. Disse Ganglier er oftest byggede af
store bipolare Nerveceller. Hver af disse er i
Ganglierne omgivet af et Hylster, dannet af flade
Bindevævsceller med Kærner (Fig. 272). Et
saadant Ganglie sidder f. Eks. paa alle de ba-
geste Rødder af Rygmarvsnerverne lige før de
forenes med den forreste Rod (Fig. 275).
Hjærnens Vægt er i Gennemsnit ca. 1400
Gram hos Mænd og 1300 Gram hos Kvinder,
men den kan svinge i meget høj Grad hos de
forskellige Individer. Man kunde paa Forhaand
være tilbøjelig til at tro, en stor Hjærne var
Tegn paa høj Intelligens og fremragende aande-
lige Ævner, men noget saadant holder ikke Stik.
Selv hos lidet udviklede Folkeslag er Hjærnen
af samme Vægt som hos de civiliserede Nationer,
og selv om saadanne Genier som Schiller havde
en Hjærne, der vejede 1785 Gram, Byron en
Hjærne paa 1800 Gram og Cuvier paa 1830
Gram, viser det sig, at saa berømte Mænd som
Rafael og Gambétta havde Hjærner, hvis Vægt
laa under Gennemsnittet
Den højeste Vægt, man har truffet, var 2222
Gram hos en tysk Mand, der ikke havde gjort
A
Fig. 285. Marvløse
Nervetraade n Kær-
ne, b Fibriller i
Aksecylindren.
sig bemærket ved særlige Aandsævner. Hjærner under 1000 Grams
Vægt findes kun hos sindssyge og Idioter. Undertiden ser man dog
Idioter med endog usædvanlig stor Hjærnekasse, hvad der kunde
tyde paa en stor Hjærne, da denne som tidligere nævnt giver
Hjærnekassen Form.
Imidlertid beror dette paa, at Vædskemængden i Hjærnens Ven-
trikler, der som nævnt normalt er meget ringe, er tiltaget abnormt,