Menneskets Legeme

318 MENNESKETS LEGEME saaledes at der inde i Hjærnen findes en stor Vædskeansamling og kun en tynd Skal af Hjærnemasse uden om. Vedkommende lider da af den Sygdom man kalder Vand i Hovedet, hydrocephalus (Fig. 286). Hos Dyrene træffer man i Almindelighed Hjærner af mindre Vægt end hos Mennesket. Hestens Hjærne vejer 650 Gram, Oksens 500 og den menneskelignende Abe, Gorillaens 550 Gram. Dette synes bestemt at tale for Hjærhevægtens Betydning som Maal for Intelli- gens, men Elefantens Hjærne vejer 4500 Gram og selv om dens Kløgt er almindelig kendt, tror dog ingen at dens Begavelse over- gaar et Gennemsnitsmenneskes flere Gange. Endnu mindre troligt rig. 286. Gennemsnit af Hoved med Ansam- ling i Ventriklerne. er dette for Hvalernes Ved- kommende. En Hvalhjærne vejer 2000 Gram, altsaa rige- lig saa meget som Menneskets. Man kunde straks ind- vende, at baade Elefanten og Hvalen er saa store Dyr, at deres Hjærner er forholdsvis smaa alligevel og at Menne- sket havde en forholdsvis stor Hjærne, naar man tog Hensyn til Legemsvægten. Dette Forhold kender man for en stor Række Dyr, og Mennesket staar der kun om- trent i Midten. Hos Menne- sket er Forholdet mellem Hjærne og Legemsvægt 1: 50. Hos Hesten 1 : 400 og hos Oksen 1 : 800. Elefantens For- holdstal er 1 : 500. Faaret, som just ikke har Ord for Klogskab, 1 : 350. Endnu større er Tallene for Skildpadder 1 : 3000 og for den store Tunfisk 1 : 37,000. Men hos Sangfugle er Forholdet kun 1 : 12, hos Rotter 1 : 28 og hos Mus 1 : 50, altsaa som hos Mennesket. Hos dette er Forholdet mellem Hjærne og Legemsvægt meget for- skellig i de forskellige Aldre. Som tidligere nævnt ved Legemets Ydre var Hjærnen allerede tidlig udviklet og Hovedet uforholds- mæssig stort hos nyfødte, og Hjærnen tiltager endda i Vægt forholds- vis mere end det øvrige Legeme i de første Uger for senere at blive noget tilbage i Udviklingen som følgende Tabel viser. Hos en nyfødt er Forholdet T Hjærne i/ J Legemsvægt /8 I fjerde Leveuge.....................’/7. I tolvte — 1/5. Ved Slutningen af første Aar.........’/6. — — andet — ..............’/14 Ved Slutningen af tredje Aar — — syvende — — — tolvte — — — femtende — — — femogtyve!. — 'l 18-