Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 319 Derimod er Forholdet mellem Rygmarvens Vægt og Hjærnens Vægt hos Mennesket 1/50, medens det hos Dyrene er langt større, 1/5 hos en Hund og i/2 hos en Hest. Ligeledes er den menneskelige Hjærne, ene med Undtagelse af Kamelens, den mest foldede af alle. Hjærnens Vindinger har særlig Betydning derved, at de forøger Hjærnens Overflade i meget høj Grad uden at den indtager mere Plads. Ved Forøgelsen af Over- Fig. 287 A Hjærne af Menneske, B af Abe, C af Hund, D af Kanin. R den syl viske Fure. / fladen tiltager jo Mængden af den graa Hjærnebark og da denne, som vi om lidt skal se, er Bevidsthedens Sæde, har det stor Be- tydning. Selv hos Aberne er Vindingerne meget mindre udtalte og færre i Antal. Det samme gælder Hunden. Hos Kaninen er der kun Antydning af Fure af Vindinger, og hos en Kænguru f. Eks. er Hjærnekappen saa lille, at den ikke dækker den lille Hjærne.