Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER
319
Derimod er Forholdet mellem Rygmarvens Vægt og Hjærnens
Vægt hos Mennesket 1/50, medens det hos Dyrene er langt større,
1/5 hos en Hund og i/2 hos en Hest.
Ligeledes er den menneskelige Hjærne, ene med Undtagelse af
Kamelens, den mest foldede af alle. Hjærnens Vindinger har særlig
Betydning derved, at de forøger Hjærnens Overflade i meget høj
Grad uden at den indtager mere Plads. Ved Forøgelsen af Over-
Fig. 287 A Hjærne af Menneske, B af Abe, C af Hund, D af Kanin.
R den syl viske Fure.
/
fladen tiltager jo Mængden af den graa Hjærnebark og da denne,
som vi om lidt skal se, er Bevidsthedens Sæde, har det stor Be-
tydning. Selv hos Aberne er Vindingerne meget mindre udtalte og
færre i Antal. Det samme gælder Hunden. Hos Kaninen er der
kun Antydning af Fure af Vindinger, og hos en Kænguru f. Eks. er
Hjærnekappen saa lille, at den ikke dækker den lille Hjærne.