Menneskets Legeme

HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 325 kombinerede Bevægelser af mange forskellige Muskler, og disse sam- virkende Bevægelser styres af en Samling Nerveceller i Rygmarven. Der findes endvidere i Rygmarven et Centrum for Blodkarrenes Ud- vidning og Sammentrækning og der udvikles ved Vanen og Øvelsen en Mængde særlige Centrer, som ikke alle Mennesker har. Enhver Haandværker har Centrum i Rygmarven for de bestemte Bevægelser, der hører til Haandværket. Enhver Arbejder, der passer en Ma- skine, har rent vanemæssige Bevægelser, der ledes af et Centrum i Rygmarven, og som altsaa foregaar uden stadig Indgriben fra Hjær- nens Side; den virker kun kontrollerende og regulerende. Enhver Cyklist har et Centrum i Rygmarven for de Bevægelser, han fore- tager sig paa Cyklen; i Begyndelsen, hvor hver Bevægelse skal styres fra Hjærnen, er Cykling meget trættende og anstrængende, men senere, hvor Bevægelserne er tillært, det vil sige kan besørges af Rygmarvsceller, maales Anstrængelsen kun efter det ydede Arbejde. Lignende gælder de fleste Former af Sport. I Almindelighed virker Hjærnen endog hæmmende paa disse for- skellige Centrers Virksomhed. Borttages Hjærnen, virker Centrerne meget bedre baade hos Duer og Frøer. Skal man vise andre en vis Færdighed, en Række Bevægelser, som man er vant til, f. Eks. Enkeltheder i Fremgangsmaaden ved et eller andet Arbejde, gaar det som oftest uheldigt. Naar man sidder alene om det og arbejder uden at tænke, gaar alt godt og glat. Griber saa Hjærnen ind og opløser Bevægelserne i deres En- keltheder, falder det hele meget sværere, man har Indtryk af, at man ikke kan. Det er en Erfaring, som vist de fleste Mennesker har gjort. De forskellige Centrer i Hjærne og Rygmarv er næsten alle be- liggende paa Udspringsstedet for de perifere Nerver, som fremkalder Bevægelsen. Af saadanne perifere Nerver, der viser sig som hvide Traade og som er byggede paa den tidligere beskrevne Maade, har det menneskelige Legeme i alt 43, nemlig 12 Hjæi'nenerver og 31 Ryg- marvsnerver, alle parrede. Baade Hjærnenerver og Rygmarvsnerver betegnes ofte ved det Nummer, de indtager i Rækkefølgen fra Hjærnens forreste Ende til nederste Ende af Rygmarven. Men de fleste af Hjærnenerverne har tillige Navn, svarende til den Virkning de udøver. Den første af Hjærnenerverne, Lugtenerven (nervus olfaclorius), er tidligere nævnt, og vi kommer tilbage til den ved Omtalen af Sanseorganernes Bygning og Virker. Den ligger paa Undersiden af Pandelappen, som en kølleformet flad Dannelse og hviler paa hver Side af Hanekammen mod Sibenets gennemhullede Flade. Den anden Hjærnenerve, Synsnerven (n. opticus), udspringer med flere Rødder blandt andet fra Firhøjene samt fra en særlig Kærne, en graa Masse i Dybden af den store Hjærne. Nerve- stammerne fra begge Sider mødes paa Hjærnens Underside, ud.