Menneskets Legeme

324 MENNESKETS LÉGfcME ved Tyrefægtninger for Toreadoren at træffe Livsknuden vel et Stik med Kaarden mellem Nakkeben og første Halshvirvel, naæ Tyren styrter ind paa ham med sænket Hoved. Dette, som de flese andre Centrer, er dobbeltsidig, men de to Centrer ligger saa nær hnanden, at de let rammes paa en Gang. Aandedrætscentret er Eksempel paa et Centrum, der km til en vis Grad staar under Viljens Herredømme. Som tidligen nævnt kan man ikke tage sig selv af Dage ved at holde Vejret. Centret for Pupillernes Bevægelser er overhovedet ikke paavirkeligt jf Viljen, det virker uden Bevidsthedens Overledelse. Et meget mærkeligt Centrum, der hos Mennesket kun :ræder i Virksomhed ved sygelige Tilstande, er Centret for Sukkermskillelse i Urinen. Det kan paavises ved Forsøg paa Dyr. Hvis mai stikker en Naal ned i Bunden af den rudeformede Grube lidt forai Aande- drætscentret, sker der den Forandring med Dyret, at Urinen kommer til at indeholde Druesukker, hvad den normalt ikke gør. Der er altsaa sket en hel Forandring i Stofskiftet, der giver sig ti Kende paa denne Maade. Man antager, at dette Centrum er sygdigt ved den Sygdom, der hedder Sukkersyge, der netop kendes pa£, at der findes Druesukker i Urinen fra vedkommende Patient. Lilt foran Sukkercentret findes et Centrum for rigelig Urinladning, ei sygelig Tilstand, som oftest findes sammen med Sukkersyge, beroeide paa, at begge Centrer angribes samtidig. Hos Dyr kan man /ed Stik ramme hver for sig og faa enten rigelig Vandladning al<ne eller Sukkerurin alene eller ved Stik i dem begge rigelig sukkerholdig Urin. I den lille Hjærne, hvis Betydning er noget uklar, syne der at være Centrer for Gangen og sammensatte Muskelbevægelser. Lidelser af den kan give sig til Kende ved vaklende, uregelmæssg Gang, men ikke alle Undersøgere er enige, og man ser af og til lele den lille Hjærne sat ud af Virksomhed ved sygelige Forandrings, uden at det i levende Live har givet sig til Kende. Ogsaa Svinmelhed skal kunne bero paa en Lidelse i den lille Hjærne. Tager man denne bort hos en Fugl, mangler den Ævie til at flyve, og Dyr faar ved samme Operation vaklende Gang. At Gangen kan ordnes ved. et underordnet Centrum, ler kan træde i Virksomhed uden Bevidsthedens Indgriben, ses ceraf, at man i dybe Tanker — den distræt Professor! — kan gaa paa Gaden, gaa uden om Folk, om Hjørner og over fra det em Fortov til det andet, ja opad Trapper uden at man mærker <et eller tænker derpaa, ligesom man jo aldrig tænker paa, at nu skal det Ben Hyttes og nu det andet. Gangen er en tilvænnet Bevægelse, der styres af et Centrum i Rygmarven under Hjærnere Over- ledelse. » I Rygmarven lindes en Mængde saadanne underordnede Centrer. De vigtigste af disse er Centrerne for Afføringen og Urinlalningen, begge Livsytringer, der indledes ved Viljesakt, men fuldbyides ved