Menneskets Legeme

HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 323 Alle disse Bevægelser synes saa velberegnede, at man kunde synes, Bevidstheden her spillede en Rolle. Det er imidlertid ikke Tilfældet. Det hele beror paa, at der i Rygmai'ven findes lignende Centrer som i Hjærnen. De styrer visse Bevægelser og irriteres ved bestemte Sanseindtryk, men om nogen Bevidsthed er der ikke Tale. En hjærneløs Due kan flyve, naar den kastes op i Luften, og bliver da ved med at flyve lige ud, til den ikke kan mere af Træthed, eller til den støder mod en Mur. Den synker Føden, man fører ned i Svælget paa den, men man kan hensætte det herligste Foder for den, uden at den rører det, den føler ikke Sult og op- fatter ikke Kornet, som Øjnene dog ser. Hjærtet bliver ved at slaa, Fordøjelsen gaar sin Gang o. s. v., alle de ikke bevidste Livsytringer fortsættes, men Opfattelse, Vilje og Hukommelse er borte. Fra det daglige Liv ved man ogsaa, at en hovedløs Kylling eller Høne kan løbe af Sled paa længere Strækninger, altid lige ud til den støder imod, saa i en ny Retning, lige til den har forblødt sig. Saadanne ubevidste formaalstjenlige Handlinger kan det sunde Menneske og Dyr ogsaa foretage. Der findes i den forlængede Marv og i Rygmarven en hel Række Centrer, der kan virke uafhængig af Bevidstheden, men som dog ofte kan paavirkes af denne. I den forlængede Marv findes et Centrum for Tygning og et for Synkning og Spytafsondring. Alle de mange enkelte og sammensatte Bevægelser, som vi foretager os ved Tygningen eller Synkningen, sker rent avtomatisk uden at Bevidstheden i Almindelighed griber ind. Imidlertid er Hjærnen stadig overordnet, i det Øjeblik man vil, kan Tygningen høre op, man kan med Vilje tygge hurtigere eller langsommere, længere eller kortere. I den forlængede Marv findes ogsaa Centrer for Hoste, Nysen og Brækning, ligeledes sammensatte Bevægelser, der i Almindelighed foregaar uden Bevidsthedens Indgriben. Der findes endvidere et Centrum for Forandringer i Øjepupillens Størrelse efter den for- skellige Mængde Lys, der kastes ind i Øjet eller efter Afstanden, i hvilken man ser. Endelig findes der et meget vigtigt Centrum for Aandedræts- virksomheden. Ogsaa dette virker i Almindelighed avtomatisk, man tænker slet ikke paa at huske, man skal trække Vejret, men man kan med Vilje trække det hurtigere eller langsommere, dybere eller mere overfladisk. I Almindelighed paavirkes Centret af Blodets Ilt- holdighed ; er denne usædvanlig stor, staar Aandedrættet næsten stille, man taler om Apnoe; paa den anden Side sker der et meget hurtigt og overfladisk Aandedræt, naar Iltholdigheden er ringe, saa- ledes ved forskellige Forgiftninger eller ved Kvælningsanfald, Dyspnoe. Stedet for dette Centrums Beliggenhed er i bageste Del af den rudeformede Grube. Centret kaldes ogsaa ofte for Livsknuden, idet et Stik paa dette Sted bringer Livet til at ophøre, noget som benyttes ved Slagtning af Gæs, der ofte dræbes, ved at en Naal stikkes ind i Livsknuden ved Stik mellem Nakke og Hals. Det gælder ligeledes