Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER
327
Tids Forløb. Underliden er man nødt til at fjærne hele Nerve-
stammen for at komme Smærterne til Livs uden at endog dette
altid hjælper.
Den tregrenede Nerve fører desuden enkelte Bevægetraade, blandt
andet er den Bevægenerve for de fleste af Tyggemusklerne.
Ellers bevæges Ansigtsmusklerne af syvende Hjærnenerve (n. fa-
cialis), Ansigtsbevægenerven.
Den udspringer bag den Varoliske Bro og gaar gennem en Ka-
nal i Fjælddelen af Tindingebenet til Hjærnekassens Underside, den
kommer frem lige under Øret og grener sig herfra ud til alle An-
sigtsniusklerne (Fig. 288).
Overskæres denne Nerve eller tilintetgøres dens Kærne ved
Hjærneblødning, indtræder der Lammelser af Ansigtsmusklerne.
Pandens naturlige Synken forsvinder, Munden er skæv, den trækkes
over til den sunde Side. Forsøger vedkommende paa at bevæge
Ansigtsmusklerne, bliver Forskellen endnu tydeligere. Prøver han
paa at spidse Munden, fortrækkes Ansigtet paa den uhyggeligste
Maade, da kun den ene Sides Muskler virker.
En saadan Lidelse af Ansigtsnerverne kan undertiden være for-
bigaaende, opstaaet ved Tryk eller Forkølelse, oftest skyldes det en
Hjærnelidelse, der dog af og til svinder igen.
Som Følge af Forkølelse, særlig Træk, ser man undertiden, at
der opstaar en let Betændelse i de Grene, som forsyner Øjets Ring-
muskel, og der kan da optræde krampagtige, vippende Trækninger i
Øjelaaget, som man ikke kan beherske, og hos nogle Mennesker
optræder der dels vanemæssigt, dels medfødt en jagende, hurtig
forbigaaende Sammentrækning af en eller flere Muskler i Ansigtet,
hvorved dette fortrækkes, uden at vedkommende kan forhindre det.
Hørenerven (n. acusticus') er ottende Hjærnenerve. Den gaar fra
den forlængede Marv ind i en Kanal paa Fjælddelen og ind i det
indre Øre,
Niende Hjærnenerve (n. glossopharyngeus) fører enkelte Bevæge-
traade for Svælgmusklerne samt for største Delen Følelraade for
Svælg og Tungen. Disse sidste Traade overfører ogsaa Smags-
indtrykkene til Hjærnen, og den vil derfor blive nærmere omtalt
under Sanseorganer.
Den vigtigste af alle Hjærnenerverne er tiende Hjærnenerve
(n. vagus), den omstrejfende Nerve, kaldet saaledes fordi den Del
af det menneskelige Legeme, som den sender Grene til, er meget
udbredt og ligger ofte langt fra Udspringsstedet. Nær til den slutter
sig elvte Hjærnenerve. Hjælpenerven (n. accessorius). Tilsammen
forsyner de en stor Del af Bryst- og Bughule med Nerver. De ud-
springer i Bunden af den rudeformede Grube og kommer frem paa
Siderne af Olivenfremspringet af den forlængede Marv. Herfra gaar
de gennem et Hul i Hjærnekasseus Bund paa Siderne af Halsen ned
i Brysthulen. Der afgives Nervetraade til Svælget, Spiserøret,
Hjærtet, Mavesækken, Tarmene o. s. v. Den regulerer Aandedrættet