Menneskets Legeme

HJÆRNE, RYGMARV OG NERVER 327 Tids Forløb. Underliden er man nødt til at fjærne hele Nerve- stammen for at komme Smærterne til Livs uden at endog dette altid hjælper. Den tregrenede Nerve fører desuden enkelte Bevægetraade, blandt andet er den Bevægenerve for de fleste af Tyggemusklerne. Ellers bevæges Ansigtsmusklerne af syvende Hjærnenerve (n. fa- cialis), Ansigtsbevægenerven. Den udspringer bag den Varoliske Bro og gaar gennem en Ka- nal i Fjælddelen af Tindingebenet til Hjærnekassens Underside, den kommer frem lige under Øret og grener sig herfra ud til alle An- sigtsniusklerne (Fig. 288). Overskæres denne Nerve eller tilintetgøres dens Kærne ved Hjærneblødning, indtræder der Lammelser af Ansigtsmusklerne. Pandens naturlige Synken forsvinder, Munden er skæv, den trækkes over til den sunde Side. Forsøger vedkommende paa at bevæge Ansigtsmusklerne, bliver Forskellen endnu tydeligere. Prøver han paa at spidse Munden, fortrækkes Ansigtet paa den uhyggeligste Maade, da kun den ene Sides Muskler virker. En saadan Lidelse af Ansigtsnerverne kan undertiden være for- bigaaende, opstaaet ved Tryk eller Forkølelse, oftest skyldes det en Hjærnelidelse, der dog af og til svinder igen. Som Følge af Forkølelse, særlig Træk, ser man undertiden, at der opstaar en let Betændelse i de Grene, som forsyner Øjets Ring- muskel, og der kan da optræde krampagtige, vippende Trækninger i Øjelaaget, som man ikke kan beherske, og hos nogle Mennesker optræder der dels vanemæssigt, dels medfødt en jagende, hurtig forbigaaende Sammentrækning af en eller flere Muskler i Ansigtet, hvorved dette fortrækkes, uden at vedkommende kan forhindre det. Hørenerven (n. acusticus') er ottende Hjærnenerve. Den gaar fra den forlængede Marv ind i en Kanal paa Fjælddelen og ind i det indre Øre, Niende Hjærnenerve (n. glossopharyngeus) fører enkelte Bevæge- traade for Svælgmusklerne samt for største Delen Følelraade for Svælg og Tungen. Disse sidste Traade overfører ogsaa Smags- indtrykkene til Hjærnen, og den vil derfor blive nærmere omtalt under Sanseorganer. Den vigtigste af alle Hjærnenerverne er tiende Hjærnenerve (n. vagus), den omstrejfende Nerve, kaldet saaledes fordi den Del af det menneskelige Legeme, som den sender Grene til, er meget udbredt og ligger ofte langt fra Udspringsstedet. Nær til den slutter sig elvte Hjærnenerve. Hjælpenerven (n. accessorius). Tilsammen forsyner de en stor Del af Bryst- og Bughule med Nerver. De ud- springer i Bunden af den rudeformede Grube og kommer frem paa Siderne af Olivenfremspringet af den forlængede Marv. Herfra gaar de gennem et Hul i Hjærnekasseus Bund paa Siderne af Halsen ned i Brysthulen. Der afgives Nervetraade til Svælget, Spiserøret, Hjærtet, Mavesækken, Tarmene o. s. v. Den regulerer Aandedrættet