Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
328
MENNESKETS LEGEME
og staar i nær Forbindelse med Livsknuden. Overskæres begge
Nerverne, indtræder Døden hurtig. Pines den af et eller andet,
bevirker den en langsommere Puls, ved at Hjærtets Slag aftager i
Antal.
Vagus sender Grene til de mange smaa Muskler, der findes i
Strubehovedet, og som spiller en stor Rolle for Tale og isæi' for
Sang. Sammentrykkes blot den ene af Grenene, som det kan ske
ved Svulster i Spiserør eller sygelige Udvidninger af den store Puls-
aare, de saakaldte Aneurysmer, fremkommer der Hæshed som Følge
af Musklernes Lammelse.
Vagas er ogsaa Bevægenerve for de Muskler, der fremkalder
Synkningen. Selve denne ledes som tidligere nævnt af et Centrum
i den forlængede Marv, netop hvor vagus udspringer.
Endelig er tolvte Hjærnenervepar (n. hypoglossus) Bevægenei've
for alle Tungemusklerne og spiller derved en stor Rolle for Talen.
Er den lammet, er Talen umulig.
Alle Rygmarvsnerverne udspringer med to Rødder, en forreste,
motorisk, der indeholder alle de Traade, der fremkalder Muskel-
bevægelser, og en bageste, sensitiv, der kun indeholder Føletraade.
Den sidstnævnte Rod har en Opsvulming, et Ganglie (Fig. 275),
der indeholder en Mængde tilsyneladende unipolare Ganglieceller:
men ved nærmere Eftersyn viser det sig, at det i Virkeligheden
drejer sig om bipolare, idet de to Udløbere kun paa en lille
Strækning ligger tæt op til hinanden, men saa gaar hver til sin
Side (Fig. 270).
Den forreste og bageste Rod forenes i, kort Afstand fra Ryg-
marven og danner derved en blandet Nervestamnie. Denne forlader
Rygmarvskanalen gennem et af de mange Huller, der som om-
talt under Hvirvelsøjlen dannes, ved at Indskæringerne paa Hvirvel-
buerne ikke støder tæt sammen.
Af de 31 Rygmarvsnerver er de 8 Halsnerver, 12 Brystnerver,
5 Lændenerver, 5 Korsbensnerver og 1 Halenerve (Fig. 273).
Medens saaledes Bryst-, Lænde- og Korsbensnervernes Antal svarer
til Antallet af vedkommende Hvirvler, er der 8 Halsnerver til 7
Halshvirvler, fordi den øverste Nerve mellem Hoved og Ringhvirvel
i'egnes med.
Hele Rækken af Rygmarvsnerverne deler sig efter at have forladt
Rygmarvskanalen i en forreste og en bageste Nerve. Alle de bageste
Grene gaar til de langs Hvirvelsøjlen udspringende Ryg- og Nakke-
muskler og forsyner endvidere Nakken og hele Ryggen med Føle-
nerver.
De forreste Halsnerver forsyner Halsmusklerne med Bevæge-
nerver og sender tillige Føletraade til Huden paa Hals og Skuldre.
Fra de nederste Halsnerver gaar endvidere en Del Grene ned
mod Armen, hvor de mødes med Gi'ene fra en Del af Brystnerverne.
De danner herved et tæt Nervefletværk, en saakaldt plexus brachialis,
hvorfra udgaar tre store Nerver, der løber ned paa Armen, hvor de