Menneskets Legeme

350 MENNESKETS LEGEME indtryk, det gælder saaledes raadden Sødt smager de forskellige Sukkerarter f. Eks. Blysukker og Saccharin, Fig. 295. Snit gennem Smagsløg fra Ka- ninens Tunge. e Epitelceller, p Smags- pore med Sansehaar, s Sansecelle, r Sløtte- celle, n Smagsnerve. Smag og aromatisk Smag, samt enkelte andre Stoffer, som i kemiske Forhold ikke har det mindste med Sukker at gøre. Surt smager det, man i Kemien kalder Syre; bittert smager en hel Mængde forskellige Stoffer af meget forskellig kemisk Be- skaffenhed. Af de mest be- kendte er de to Lægemidler Morfin og Kinin. Et meget stærkt Bitterstof findes i for- skellige giftige Svampe. Salt smager det almindelige Kogsalt og flere lignende kemiske For- bindelser. De Nerver, der leder Smags- indtrykkene til Hjærnen, er dels niende og dels anden Gren af femte Hjærnenerve. Det synes endog at være saaledes, at den sidste kun leder Ind- trykkene af sødt og surt og den første de øvrige. LUGTEN. Lugtesansen er i Almindelighed lidet udviklet hos Mennesket, i al Fald i Sammenligning med et Dyr som Hunden. S\arende hertil er ogsaa Lugtelappen af Hjærnen meget lille. Men der er stor Forskel paa de forskellige Menneskers Ævne til at lugte, nogle har saa fin Lugtesans, at de kan lugte hvem der har været i et Værelse eller hvis Klæder det er, man viser dem. Lugtesansens Sæde er i øverste Del af Næse- hulen. Her føres de Stof- fer, der kan lugtes, op med Luftstrømmen og her paavirkes de be- ‘ stemte Sanseceller. For de fleste Mennesker er Lugten af underordnet Fig. 296. Gennemsnit gennem Papil fra Tungen, b Nervetraade, A Epitel e Folder i Epitelet, mel- lem hvilket Smagsløgene findes Betydning, og Næsen er kun af særlig Vigtighed for Aandedrættet, idet den fugtige, blodrige, foldede Slimhinde opvarmer og fugter den