Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SMAGEN
349
Følelsen af Velbefindende og Ildebefindende, ogsaa kaldet Lyst-
og Ulystfølelsen, kan som bekendt være meget fremtrædende. Den
er næppe bundet til særlige Nerver. Den stærkeste Fornemmelse
af Velbefindende fremkommer sikkert i de nærmeste Øjeblikke efter
at en stærk Smærte pludselig er ophørt. Som endnu en Form af
Almenfølelsen kan vel nævnes Nydelsen, der er en forhøjet Grad
af Lystfølelse.
Paa Grænsen mellem Almenfornemmelse og Sansefornemmelse
staar Muskelfølelsen. Det er denne, som gør det muligt at man al-
tid er klar over, hvilken Stilling de forskellige Legemsdele indtager
og man med lukkede Øjne er i Stand til at føre Hænderne sammen
og berøre et bestemt Sted af Legemet. Muskelfølelsen gør det og-
saa muligt at bedømme Tyngden af forskellige Vægte. Det er, som
bekendt, en meget stor Øvelse, Urtekræmmere, Frugthandlere og
andre kan opnaa i at tage en vis Vægt paa Slump. Man kan ved
Muskelfølelsen adskille med Nøjagtighed, altsaa 39 fra 40.
Muskelfølelsen er altsaa finere end Tryksansen.
Man kan ofte tage Fejl. En større Genstand synes forholdsvis
lettere end en lille af samme Vægt. Ligeledes synes en Stol lettere,
naar man tager med to Hænder end med en Haand.
Muskelfølelsen spiller ogsaa en Rolle for Bedømmelsen af den
Kraft, der er nødvendig til en vis Bevægelse, saaledes som det tid-
ligere er omtalt.
SMAGEN.
Skønt visse uciviliserede Folkeslag, der spiser med Fingrene,
paastaar, at Smagen begynder i Fingerspidserne, er der ingen Tvivl
om, at de egentlige Smagsorganer, Smagsløgene, kun findes bestemte
Steder i Mundhulen.
Et Smagsløg bestaar som Fig. 295 viser af en rundagtig Samling
af Celler, dels lange smalle, oftest tenformede eller med en i begge
Ender tilspidset Kærne, dels mere flade Celler med rundagtig Kærne,
som omslutter de første, der er de egentlige Sanseceller. Disse
staar indad i Forbindelse med Smagsnervens fineste Forgreninger
og bærer opad, som overhovedet de fleste Sanseceller, fine Haar,
der rimeligvis er den vigtigste og virksomste Del af Cellen og som
stikker frem gennem en Pore i Slimhinden. De andre Celler er
omdannede Bindevævsceller, de kaldes Støttecellerne og har ingen
direkte Betydning for Smagsopfattelsen. Smagsløgene findes især
paa Toppen af en Række store runde fremspringende Papiller, der
sidder i to Skraalinjer paa bageste Del af Tungen. Men de findes
tillige mere spredt paa de øverste Dele af Tungens Ryg og dens
Sider samt paa en Del af den bløde Gane og Mandlerne.
Med Smagen kan man opfatte sødt og surt, bittert og salt.
Mange af Smagsindtrykkene er ikke rene, men blandede med Lugte.