Menneskets Legeme

SMAGEN 349 Følelsen af Velbefindende og Ildebefindende, ogsaa kaldet Lyst- og Ulystfølelsen, kan som bekendt være meget fremtrædende. Den er næppe bundet til særlige Nerver. Den stærkeste Fornemmelse af Velbefindende fremkommer sikkert i de nærmeste Øjeblikke efter at en stærk Smærte pludselig er ophørt. Som endnu en Form af Almenfølelsen kan vel nævnes Nydelsen, der er en forhøjet Grad af Lystfølelse. Paa Grænsen mellem Almenfornemmelse og Sansefornemmelse staar Muskelfølelsen. Det er denne, som gør det muligt at man al- tid er klar over, hvilken Stilling de forskellige Legemsdele indtager og man med lukkede Øjne er i Stand til at føre Hænderne sammen og berøre et bestemt Sted af Legemet. Muskelfølelsen gør det og- saa muligt at bedømme Tyngden af forskellige Vægte. Det er, som bekendt, en meget stor Øvelse, Urtekræmmere, Frugthandlere og andre kan opnaa i at tage en vis Vægt paa Slump. Man kan ved Muskelfølelsen adskille med Nøjagtighed, altsaa 39 fra 40. Muskelfølelsen er altsaa finere end Tryksansen. Man kan ofte tage Fejl. En større Genstand synes forholdsvis lettere end en lille af samme Vægt. Ligeledes synes en Stol lettere, naar man tager med to Hænder end med en Haand. Muskelfølelsen spiller ogsaa en Rolle for Bedømmelsen af den Kraft, der er nødvendig til en vis Bevægelse, saaledes som det tid- ligere er omtalt. SMAGEN. Skønt visse uciviliserede Folkeslag, der spiser med Fingrene, paastaar, at Smagen begynder i Fingerspidserne, er der ingen Tvivl om, at de egentlige Smagsorganer, Smagsløgene, kun findes bestemte Steder i Mundhulen. Et Smagsløg bestaar som Fig. 295 viser af en rundagtig Samling af Celler, dels lange smalle, oftest tenformede eller med en i begge Ender tilspidset Kærne, dels mere flade Celler med rundagtig Kærne, som omslutter de første, der er de egentlige Sanseceller. Disse staar indad i Forbindelse med Smagsnervens fineste Forgreninger og bærer opad, som overhovedet de fleste Sanseceller, fine Haar, der rimeligvis er den vigtigste og virksomste Del af Cellen og som stikker frem gennem en Pore i Slimhinden. De andre Celler er omdannede Bindevævsceller, de kaldes Støttecellerne og har ingen direkte Betydning for Smagsopfattelsen. Smagsløgene findes især paa Toppen af en Række store runde fremspringende Papiller, der sidder i to Skraalinjer paa bageste Del af Tungen. Men de findes tillige mere spredt paa de øverste Dele af Tungens Ryg og dens Sider samt paa en Del af den bløde Gane og Mandlerne. Med Smagen kan man opfatte sødt og surt, bittert og salt. Mange af Smagsindtrykkene er ikke rene, men blandede med Lugte.