Menneskets Legeme

 348 MENNESKETS LEGEME Temperatursansen betinger Menneskets Ævne til at opfatte varmt og koldt og det er endda sandsynligt, at man snarere skulde tale om Varmesans og Kuldesans, idet det er rimeligt, at de op- fattes af forskellige Følelegemer og at man kan have Varmesans uden Kuldesans og omvendt. For Temperatursansen gælder det, at Modsætningen spiller en *■ stor Rolle. Naar man har haft en Haand i koldt Vand, opfattes lunkent Vand som varmt og omvendt har man haft Haanden i i varmt, opfattes det lunkne som koldt. Den fineste Temperatur- sans findes paa Kinden, Øjelaagene og Tungespidsen. Det gør sig ligeledes gældende om det er større eller mindre Dele af Huden, som kommer i Berøring med vedkommende Vædske. Stikkel' man en Finger i Vand paa 48 Gr., føles det varmt, stikker man hele Haanden ned, brænder man sig. Paa lignende Maade gaar det med Vand paa 9 Gr. Det føles koldt af en Finger, men som Smærte af hele Haanden. Smærte er overhovedet i Almindelighed forøget Indtryk paa de sensitive Nerver. Den fremkaldes af Træk og Tryk, Elektricitet og kemisk virkende, ætsende Stoffer, ved stærk Kulde og Varme. Den synes ikke at fremkomme gennem de forskellige Sanseorganer, men snarere ved Indvirkning direkte paa Nerveforgreningerne i Huden. Ja selv om denne er borte, kan man føle Smærte ved Tryk eller Berøring af de blottede Nervetraade. Skønt Smærten oftest kan lo- < kaliseres, det vil sige henføres til bestemte Steder paa Legemet, henregnes den paa Grund af Manglen af et særligt Organ for Smærteindtryk til Almenfornemmelserne. Nogle Organer kan overhovedet ikke føle Smærter, det gælder saaledes Hjærne og Rygmarv, de er fuldstændig ufølsomme. Det samme gælder Hornvævet, som findes i Negle eller paa Knyster. Nogen Følsomhed findes i Knogler og Sener, men den største findes, som nævnt, forbundet med Berøringssansen i Huden. Smærten fremkommer først ved Indtryk, der er omtrent 1000 Gange stærkere end det svageste, som fremkalder Berøringsindtryk. Som Almenfornemmelser betegner man desuden Kilden, Gysen, Sult, Tørst, Kvalme samt Lyst og Ulystfornemmelse. Kilden fremkommer ved afbrudt let Berøring af Huden, særlig paa bestemte Steder som Haandflade, Fodsaal, Hage og Kroppens Hud. Ligeledes faar man en kildende Fornemmelse ved Berøring af Næsehullerne og den ydre Øregang. Gysen er en Fornemmelse af Kulde ofte fremkaldt ved den af Skræk opstaaede Sammentrækning af Blodkarrene i Huden. Hvorpaa Sult og Tørst beror ved man ikke, de er ikke knyt- tede til særlige Organer i Legemet, men rimeligvis afhængige af visse Kirtelcellers Tilstand. Noget lignende gælder Kvalme. Den har heller ikke særlige Celler, men afhænger mange Gange af Smags- og Lugteindtryk. Kvalme med paafølgende Brækning kan fremkomme som Følge af Blodtomhed i Hjærnen eller sygelige Tilstande i Underlivet.